tirsdag den 14. december 2010

Julestue på Kulturloftet

Da jeg kom til børnehaven i dag - jeg er jo Vestens Bedste hver tirsdag fra 9-11 - var planen, at de fleste børn fra Vest skulle til Biblioteket og høre historie.
Efter samling - og efter Ulla havde læst op fra Pyrusbogen for alle børnene både fra øst og vest - var det tid for at få overtøj, støvler, huer, vanter m.m. på. Madpakkerne blev pakket i pensionistvognen, og afsted gik vi. Luften har jo godt af, at vi er ude i den, og vi gik derfor via Nytorv og Algade til Biblioteket, hvor vi lagde overtøjet i en bunke indenfor i børnebiblioteks afdelingen.

Flaget var hejst ved Store-Heddinge Kirke - fordi alle dagplejebørnene havde været til gudstjeneste . . . .
Vi blev ført til kulturloftet, hvor der var pyntet fint op med tæpper og puder på hele gulvet - og hele 2 pyntede juletræer. Over det mindste juletræ, der stod på et bord, var hængt en mørkeblå "himmel" med stjerner i forskellige størrelser. Alle satte sig på gulvet, og der blev delt madkasser ud - og en juicebrik til hver.
Efter spisningen kunne vi så se på det elektriske tog
- det er altså ikke let at se på det uden at røre . . . . .
Jeg læste op fra et par bøger - og andre kiggede selv i andre bøger.

Klokken 11.30 kom Per Vibskov, præst i Store-Heddinge kirke, og efter lidt snak frem og tilbage - og om hvilken dato vi havde i dag, fandt vi i julekalenderen på væggen frem til de 2 historier, som han skulle læse: Det lille, bitte julelys - og historien om da Jesus forsvandt.
Vores nye præst er ikke så ringe endda til oplæsning og fortælling for børn . .
som vi også oplevede ved Foreningen NORDENs Morgengry.

Mandag var der fødselsdag i Basselund

Connie var fødselaren. Strik-in fødselsdagsgruppen havde skillinget sammen til Vivian Høxboes Domino-strik i farve og form, i hvilken der er opskrift på et tæppe i mange farver - dertil fik hun også gotlandsk pelsuld i farverne (fra venstre) 07, 11, 12, 13, 14, 20, 23, 25 og 28
Connie udtrykte tilfredshed med sin gave - og nu glæder vi andre os til at se det færdige tæppe LOL

ældrebyrden - busruter på landet

eller mangel på samme - måske kan nedlægning af busruter forårsage løsning/formindskning på ældrebyrden . . . . .

I Dagbladet - under Faxe - kunne man i går læse, at Faxes borgmester, Knud Erik Hansen, tog den nye bus kl. 07.03 fra Faxe til Haslev . . . . .
Han udtaler også - Men vi skal have løsninger, så folk kan komme hen til de større ruter. Jeg frygter et samfund, hvor man skal have bil for at komme rundt, hvis man altså ikke lige bor i en storby. Derfor bliver der også arbejdet på at lade folk køre med andre busser, for eksempel ungdomsskolens busser, som ellers ikke er åbne for andre kunder.
Se, det er da en borgmester . . . .

I Ny Stevns kommune er der helt andre røster - her arbejdes der på at oprette en ringrute i løbet af næste år - og indtil da kan Maren i Kæret så suge på lappen - - -

mandag den 13. december 2010

søndag i Tivoli

Søndag havde jeg overtalt DH til at tage med mig på en vagt i den lille bod, Kirkens Korshær har i Tivoli. Vagten var fra 14.45 til 19. Vi kørte hjemmefra allerede lige efter kl. 12, for jeg var lidt nervøs for ikke at komme frem i tide. Når vi først var ude på landevejen, gik det dog fint, og vi nåede den spejlglatte parkeringsplads ved stationen i Køge i så god tid, at vi nåede at nyde godt at den kolde nordøstlige vind . . . . . S toget var i København et kvarter i 2, så der var god tid til at gå til personaleindgangen i Tietgensgade. Vi fandt først lige boden lige overfor Ultimo, med Klumperiet og H.C.Andersen slottet skåt overfor. Efter at have meldt os, var der lige tid til en kort tur rundt i nærheden - vi fik købt lidt brændte mandler og pistagenødder uden salt - og fik set forskellige tableauer - inden lysene kunne ses
jeg kom lige i tanker om, hvorfor det lige var, at jeg skulle have haft grønkål i køkkenhaven . . . . .
Det var en kold vagt!!!!!!
Det kan jeg sige uden at overdrive, vinden kom ned ad strædet fra venstre - og den var pivhamrende kold . . . . så til trods for, at vi havde iført os extra strømper og bluser og var indhyllet i adskillige lammeskindsbeklædning - så frøs vi med anstand. Jeg plejer ellers at kunne holde kulden væk ved at slappe af - men det hjalp ikke her - og vi nærmest rystede af kulde, da vore afløsere kom. Det varmede dog lidt, at vi i vores vagt fik solgt for næsten 2.000 - der blev solgt Danmarks bedste lys, lavet af frivillige i Dianalund, diverse strikkevarer, strikket også af frivillige - og endog et par af årets smykke, armbånd, designet af Pilgrim - vi sælger det for kr. 160,- og heraf går de kr. 100 til Kirkens Korshær. Kirkens Korshær hjælper i Danmark, dvs. varmestuer, natherberger, Sct. Nicolai tjenesten, byarbejde, slusen m.m.m. Vi plejer at sige i "vores" genbrugsbutik, at hver gang vi sælger for kr. 5,- er der en hjemløs, der kan få en kop varm kaffe med en bolle . . . . . og det er naturligvis Merrild kaffe
Planen var oprindelig, at vi efter vagten skulle gå rundt i Tivoli og nyde lysene, men vi frøs for meget og valgte at tage S-togen hjemad igen. Jeg har haft ret for meget creme i hornet den sidste gode uge - og det blev absolut ikke bedre af kulden, tværtimod . . . .

Lørdag med patchwork i Frederikssund

Lørdag slog vejret pludselig om til regn og tø - og det er utroligt, at i løbet af kun en enkelt dag
blev matriklen forandret fra julekort billede til trøstesløs have
Intet er så galt, at det ikke er godt for noget - og tøvejret betød, at jeg kørte uden problemer til Frederikssund, hvor vi havde sidste gang før jul - og Traditionen tro havde Anne inviteret til kaffe, the, kage i sin butik om eftermiddagen
Som sagt før, det er en dejlig butik - ikke kun med de uimodståelige, læke bamser af alle slags - og jeg må da også indrømme, at der kom lidt med hjem i en pose - samt velodon i en rulle . . . .

torsdag den 9. december 2010

Håndevending færdig


Intet er så galt, at det ikke er godt for noget - jeg fik lukket maskerne af på min
håndevending - farven her er faldet noget lysere ud end den mørke petrol, som den er i virkeligheden
Vesten er vasket - og ligger nu på sengen og tørrer . . .

og en detaille af kraven . . . spændende mønster at strikke, men hold da hvor mange masker . . .

sne igen

Så er det galt igen - og nu gik det endda lige så godt - vejene var farbare, og vi kunne komme fra matriklen.
Da jeg stod op, lå der en pænt lille lag sne og der kom lidt sne. DH skulle klippes kl. 10 og så gik tempoet med sne opad. Hjemme igen gik der blot en time, før bilen så sådan ud - "de" siger, at der faldt omkring 10 cm.
Tirsdag blev der sat julelys på træerne på gårdspladsen, men de er nærmest dækket af sne nu
Juletræet i hortensiabeddet ser noget tynget ud - der bliver noget at banke ned . . . Fyrretræet ved køkkenindgangen er også pudret . . . . for slet ikke at tale om indkørslen. Vinden er i vest, så vi mærker den ikke - men det forlyder, at det fyger voldsomt ude på landevejen - og vores lille vej er atter lukket østover . . . .

der kom en kat og flyttede ind . . . .

Agnes har nu fuldstændig annekteret den ledige stol med Magda (s skind) i ryggen (hvis da ikke døren til frontværelset står åbent, så hun kan komme op i sengen . . .
- og mindsanten også en hund - næsten . . . .
Dianas faste plads (med tæppe) har altid været højre side af sofaen, hvor jeg så sidder med mit strikketøj i venstre side. Naboens Dooley bor snart mere her end hjemme - og han mener nu, at så må hans plads da være i venstre side af sofaen - jeg kan allernådigst få lov at sidde der, når bare ikke jeg fylder for meget . . . . .

mandag den 6. december 2010

Huer til Gambia

I vinter havde Red Barnet en kampagne med at strikke huer til nyfødte i Afrika. Projektet sluttede i april, hvor jeg rejste til København med 269 huer. Nogle var ikke klar over, at projektet var færdigt, så de strikkede videre, og jeg modtog dem her på matriklen. Jane, sygeplejerske og webstrikker rejser den 15. december til Gambia for at arbejde frivilligt i et par måneder, og ville gerne have huer med til de baby, der bliver født, medens hun er der - så i dag sender jeg 40 huer - samt en undertrøje, som jeg selv strikkede - til Janes datter. Dejligt, at de alligevel bliver brugt på små nyfødte i Afrika.

søndag den 5. december 2010

søndagsmaden


Søndagens middag bød på pegasusfiletter, marineret i citron - og kanel - kaneldåsen står lige ved siden af paprikaen, så DH kan let tage fejl - men kanel er jo sundt, og det var ikke så ringe endda - dertil æbler/appelsiner - og ris . . . Riskogeren bliver flittigt brugt her på matriklen, og denne vinter vil den blive endog endnu mere flittigt brugt, da sneen kom i store mængder, før de sidste kartofler blev taget op . . . . .