Besøg i Greve med min kusine fra Australien

Min kusine, Lillian, har været på besøg fra Australien - 5 uger ialt, mestendels fordi hendes lillebror kunne fejre guldbryllup i Faxe Ladeplads. Den sidste uge var der afsat en dag til - sammen med mig - at besøge Lillians tidligere nabo - og en fælles patchwork veninde, Bente i Greve.
Jeg hentede Lillian på hendes base i Rønnede og i Greve ventede Bente med frokost

Siden vores seneste besøg er Bente flyttet i et hyggeligt rækkehus - ikke mindst med en dejlig - og lille - have uden græs - lige en have efter mit hoved
et velindrettet syrum havde hun også med plads til "alt" - og quilts blev vist frem ;o) Der blev hygget og kaglet - en helt igennem dejlig dag.

tilbage i Dhaka, Bangladesh

tilbage i Dhaka - søndag aften spiste vi i den hollandske klub - dejligt at se, hvordan den ser ud - det var sen middag, da det var en af de dage, hvor det tog 1½ time at køre de 4-5 km fra kontoret og hjem

Fra balkonen var det dejligt for hundene at holde udkig, om man lige skulle gø enten af de 6 hunde på den anden side af vejen - eller af nogen af de mange der gik på vejen - her er det "skærsliberen" der kommer med cykelsliberen på ryggen

Der drikkes vand og kaffe - og ryges på balkonen - her tirsdag, hvor der var strejke og arbejd-hjemme for DS
Hvad det lige er, ham her transporterer står hen i det uvisse - måske hans og familiens bolig ..

hver anden dag kom disse 2, råbende "epullé" den forreste havde en håndfuld levende kyllinger hængende i venstre hånd - den anden en kurv på hovedet med kyllinger lagt i en ring . . .

tirsdag spiste vi frokost i den nordiske klub - lidt mere exclusiv - større pøl og også børnepøl
 

 skolen slutter kl. 14 - og snart derefter kørte cykel rickshaw'erne i en lang række børn og lærere hjem - en dag talte jeg 23!!

 Onsdag var sidste dag i Dhaka - og vi spiste kombineret frokost/middag i den hollandske klub, før vi kørte mod lufthavnen. Torsdag var modersmåldag (21. februar) og dermed helligdag - og dermed lang weekend - fredag er jo fridag der - så trafikken var extrem - men vi ankom i fin tid og DS fik fat i en, der kunne køre kufferter i den rigtige retning.

Vi blev dog yderst godt passet på af Gulf Air personale (de var da godt nok blevet elendige - den gratis hjemrejse, vi var stillet i udsigt var dog så som så, men totalt blev prisen på billetterne lidt billigere) Vi blev opgraderet til business class, blev fulgt til VIP loungen. Denne gang var business class virkelig klasse med menukort, hvor vi kunne vælge mellem 2 forretter, 2 hovedretter og 2 desserter - og dertil vand eller the (!) - et selskab anført af en ældre mand i gråstribet kjole og med stok med guld, kom ind efter os og var meget utilfreds med, at vi sad på 2 af de forreste sæder - for der skulle de sidde - og han nærmest råbte: "do you know who I am????" - jo, det vidste de vist udmærket - en eller anden minister el. lign. - han og konen fik så de forreste pladser, medens de 2 andre blev placeret bag os - og så blev der eller brokket over dette og hint hele vejen - lyset blev slukket og vi sov det meste af vejen til Bahrain. Lige udenfor flyet blev vi så mødt af endnu en Gulf Air medarbejder, som viste os til VIP loungen . . . . .

 DET ÆNDRER DOG IKKE PÅ MIN BESLUTNING OM 

ALDRIG MERE AT REJSE MED GULF AIR

I flyet fra Bahrain til London sad vi dog atter på monkey class - men også her blev lyset slukket og alle sov . . . London var ikke noget problem: vi havde 3 timer, og der var fin skiltning til terminal 3, hvorfra SAS fløj til det kolde København.

Restauranten var åbent hele døgnet rundt - 7-24 som man siger nu - morgenmaden var inkluderet i prisen - og skønt bare at bestille en omelet med ost og champignon ;o)
onsdag aften fik vi - gemalen og yours truly - en ualmindelig dejlig, fyldig suppe med lam. tomat og rodfrugter . . . 

for de mandlige rygere var der mulighed for at gå ud på den åbne terrasse - med udsigt ned over indkøbscentret.
Fredag aften fik vi dejlig mad i den indiske restaurant på 2. sal - her kunne vi næsten ikke høre larmen fra centeret ;o)

Lørdag var det hele så forbi: kl. 10 forlod DS, gemalen og jeg hotellet og kørte til lufthavnen - DIL skulle først flyve kl. 17 til Hyderabad, hvor hun besøger sin søster - og forældre et par måneder.

Calcutta - New Market og Forum

Efter Mother Teresa gik turen videre til New Market - og en butik på 1. sal, DIL tidligere har handlet i - det viste sig, at familien havde 3 små butikker - med hhv. sarier, færdigt tøj, bolig og håndbroderede stoffer til kjoler og/eller toppe samt sjaler/tørklæder - det ene smukke stof efter det andet - svært at modstå - og det gjorde jeg så ikke. DIL havde bud med fra sin mor og søster - og lidt til sig selv - og det blev aftalt, at de færdigsyede kjoler/toppe skulle leveres til hotellet fredag sidst på dagen
'Derefter ned i stueetagen, hvor der var endnu en butik med tynde stoffer, håndbroderet med millioner af knuder - smukt, smukt!
Udenfor igen truede den voldsomme trafik - det skal dog siges, at der var betydeligt bedre organisering af trafikken - når vi nu kom fra Dhaka ;o) Chaufføren var ikke tilfredsstillende, bl.a. satte han os af, hvor det bedst passede ham (!) og her skulle vi krydse gaden for at nå bilen, som han havde parkeret der . . . .
Vi fik lækker frokost i en populær "kinesisk" restaurant, yndlings restaurant for DS og DIL.
Så gik turen videre til Forum - et mere morderne indkøbscenter i adskillige etager.
Først til herreafdelingen, hvor gemalen fik en habit og et par bukser 
Derefter til Caféen, hvor der kunne købes kaffe m.m. og hvor DS og gemalen fik et hvil, mens DIL og jeg først gik til Anokhi med spændende tøj og ting, produceret i Indien
Derefter til en billigere butik med tøj og boligvarer - DIL havde fået til opgave at købe puder til naboen. 
Vi var hjemme ved hotellet igen ca. kl. 18

besøg i Calcutta, Indien

Tirsdag den 12, februar fløj hele familien til Calcutta - herligt, at det for een gangs skyld ikke var mig, der skulle sørge for alting - skulle blot følge med ;o)
Vi fløj kl. 11.40 fra Dhaka og landede kl. 12 i Calcutta - og vi nåede endog at få en pakke med sandwich og vand

(vi skulle dog stille urene ½ time tilbage). I lufthavnen købte DS en taxa bon - og vi kørte så med en af de mange gule "Ambassador" biler til hotellet. AC = åbne vinduer ;o) dejligt!
Der var bestilt værelser på et 5* hotel i nærheden af lufthavnen - bygget sammen med et indkøbscenter med 3 etager - Swissotel
- værelserne lå på 5. sal og vores udsigt var ud til en byggeplads
- konstant underholdning ;o)

Udenfor receptionen var denne plads, hvor gemalen kunne ryge

Dhaka - hverdag

Tirsdag og onsdag var vi indendøre på grund af endnu en generalstrejke. Der er valg hvert 5. år, og næste gang er januar 2014. Det er så ”normalt” her, at der er en del strejker det sidste år – fra dawn to dust, dvs. strejkerne mirakulløst slutter kl. 18 hver aften. Strejker her i landet er ikke som i Danmark med bannere og råb. Nej, her er der bomber og drab og afbrænding af biler Det er gode tider for de ca. 1,5 mill. Cykelrickshaws her i Dhaka. Ingen biler vover sig ud af frygt for at blive brændt af – cykelrickshaws er ikke gode bål, der er ikke benzin i dem ;o).

Ifølge Lonely Planet: Hartals (strejker) og følgende voldsomme demonstrationer er almindelige. Under Hartals er det sikkert at køre rundt i Gulshan Area (hvor DS bor) og det er normalt muligt at bevæge sig rundt i den centrale by med Rickshaw, hvor ”chaufføren” (wallahs) normalt ved, hvilke områder bør undgås. Vær nysgerrig i god afstand. Hvis man ankommer til lufthavnen under Hartals, tro det eller ej, så vil der holde ambulancer klar til at køre os hvorhen vi ønsker. Ligeledes er det normalt at bestille en ambulance, hvis du skal transporteres et sted hen – biler kan blive angrebet og antændt, men det sker øjensynligt ikke for ambulancer  . . . .

Strejkerne nu drejer sig officielt om, at de ansvarlige under revolutionen i 1971, hvor 3 mill. blev slagtet og flere hundrede tusinde kvinder voldtaget, er blevet dømt, og skulle have deres dom tirsdag. Øjensynligt drejer det sig om 2 personer, 1 her i Bangladesh (Østpakistan) og 1 i Vestpakistan. Ham her i landet blev dømt ”fængsel” på livstid (her i landet betyder det, indtil oppositionen kommer til magten, så bliver han løsladt) – ham i Vestpakistan dødsdømt (han bliver dog ikke udleveret)

Før 1980 var her 80% muslimer og resten kristne, hinduer, budister o.a. Nu er der 98% muslimer. De øvrige er enten flygtet til Indien, slagtet i 1971 og endelig er der få meget fattige tilbage uden økonomisk mulighed for at rejse herfra.

Søren arbejdede hjemme, men da han havde aftalt interview med 4 personer til en stilling som finanschef tirsdag, blev disse først flyttet til onsdag – og derefter til lørdag. Faktisk bliver hele weekenden brugt til arbejde i stedet for hygge om os 2 gamle. . . . .Jeg fik dog startet på Ildvidnet - den 3. bog af Lars Kepler . . .

Gulshan 2, Dhaka

Siden sidste år er der kommet nye møbler til - Dels et meget stort spisebord med plads til 12 personer - det giver så lidt udfordringer mht. duge - jeg medbragte stof til juledug - der skal så lige syes kanter på - men det sker let derude.

også ny sofa - og -bord er kommet til - med plads til hele familien - inkl. de 2 hunde - A-J - han er en fræk gravhund, som kom med fra Indien - og Chennee - en slags labrador - hun er nu 3 år.


 Værelset, hvor vi sov sidste år er nu lavet til kontor, bibliotek m.m.

Her kan man samles før middag - og det er nær balkonen, hvor vi i dagstimerne opholder os meget - i håb om sol og varme. De første dage var dog ikke så varme, men vi ankom også en uge tidligere i år end sidste år