- og der blev læse i Dhaka - og syet . . . .

Der blev købt en del stof - når man køber stof til en salva, består det af stof til bukser, stof til top samt et matchende tørklæde. Som det ses her på tække, så fik jeg syet toppe/tunikaer af begge slags stof - så det blev til en hel del.


Der blev som altid også læst - 2 murstensromaner blev det til - meget forskellige, men begge spændende læsning - Lars Keplers 3. roman Ildvidnet - samt Erik Valeurs debutroman: Det syvende barn

d

strikket i Dhaka, Bangladesh

Hjemmefra havde jeg forberedt en del stitcheries

 men det blev mestendels til strik
det er lettere at tage med
Der blev strikket endnu en vest i Geilsk bomuld/uld til Agnes, men str. 3 mdr. er allerede for lille - så den bliver til Gittes Alba. Endnu et par pulsvarmere i domino blev strikket i gotlandsk pelsuld

Eté til hende selv i merc. bomuld blev færdig - og jeg tror, den bliver et hit som sommer ;o)

En lille kjole til Alba fra Perlestrik

et par fiskehale pulsvarmere (vævestrik) - et kit fra Kastanjestrik 

- samt endnu en vest til Agnes - i en rest Rasmilla uld/silke i en smuk turkis farve

Det første jeg skyndte mig at strikke færdig var sokkerne - atter Mayflower med Aloe Vera - overraskende stribede ;o) - lige så overraskende som de første kolde dage i Bangladesh

tilbage i Dhaka, Bangladesh

tilbage i Dhaka - søndag aften spiste vi i den hollandske klub - dejligt at se, hvordan den ser ud - det var sen middag, da det var en af de dage, hvor det tog 1½ time at køre de 4-5 km fra kontoret og hjem

Fra balkonen var det dejligt for hundene at holde udkig, om man lige skulle gø enten af de 6 hunde på den anden side af vejen - eller af nogen af de mange der gik på vejen - her er det "skærsliberen" der kommer med cykelsliberen på ryggen

Der drikkes vand og kaffe - og ryges på balkonen - her tirsdag, hvor der var strejke og arbejd-hjemme for DS
Hvad det lige er, ham her transporterer står hen i det uvisse - måske hans og familiens bolig ..

hver anden dag kom disse 2, råbende "epullé" den forreste havde en håndfuld levende kyllinger hængende i venstre hånd - den anden en kurv på hovedet med kyllinger lagt i en ring . . .

tirsdag spiste vi frokost i den nordiske klub - lidt mere exclusiv - større pøl og også børnepøl
 

 skolen slutter kl. 14 - og snart derefter kørte cykel rickshaw'erne i en lang række børn og lærere hjem - en dag talte jeg 23!!

 Onsdag var sidste dag i Dhaka - og vi spiste kombineret frokost/middag i den hollandske klub, før vi kørte mod lufthavnen. Torsdag var modersmåldag (21. februar) og dermed helligdag - og dermed lang weekend - fredag er jo fridag der - så trafikken var extrem - men vi ankom i fin tid og DS fik fat i en, der kunne køre kufferter i den rigtige retning.

Vi blev dog yderst godt passet på af Gulf Air personale (de var da godt nok blevet elendige - den gratis hjemrejse, vi var stillet i udsigt var dog så som så, men totalt blev prisen på billetterne lidt billigere) Vi blev opgraderet til business class, blev fulgt til VIP loungen. Denne gang var business class virkelig klasse med menukort, hvor vi kunne vælge mellem 2 forretter, 2 hovedretter og 2 desserter - og dertil vand eller the (!) - et selskab anført af en ældre mand i gråstribet kjole og med stok med guld, kom ind efter os og var meget utilfreds med, at vi sad på 2 af de forreste sæder - for der skulle de sidde - og han nærmest råbte: "do you know who I am????" - jo, det vidste de vist udmærket - en eller anden minister el. lign. - han og konen fik så de forreste pladser, medens de 2 andre blev placeret bag os - og så blev der eller brokket over dette og hint hele vejen - lyset blev slukket og vi sov det meste af vejen til Bahrain. Lige udenfor flyet blev vi så mødt af endnu en Gulf Air medarbejder, som viste os til VIP loungen . . . . .

 DET ÆNDRER DOG IKKE PÅ MIN BESLUTNING OM 

ALDRIG MERE AT REJSE MED GULF AIR

I flyet fra Bahrain til London sad vi dog atter på monkey class - men også her blev lyset slukket og alle sov . . . London var ikke noget problem: vi havde 3 timer, og der var fin skiltning til terminal 3, hvorfra SAS fløj til det kolde København.

Dhaka, Dhakeswari Temple

Vi var dog heldige at finde Dhakeswari Temple, et hindu tempel, der kan dateres tilbage til det 12. Århundrede. Der var mange besøgende, og vi fik efterfølgende lært (af Usha), at som hindu ringer man på klokken, når man går ind, for lige at vække guderne og gøre dem opmærksom på, at nu kommer vi ;o)      

Klokken var nu blevet mange, og vi besluttede at vente med Pink Palace til en anden dag og køre direkte til Gulshan 1 med stof til at sy flere tunikaer til fruen.
Søren ringede dog til Ali og sagde, at han først skulle køre os til Aarong (da det var nær ved). Det er en større butik, hvor de sælger forskellige håndarbejder o.a., forarbejdet i Bangladesh. Gemalen blev placeret i caféen og fik kaffe – medens fruen shoppede diverse. Vi var hjemme sidst på eftermiddagen, og Ali kørte straks til kontoret efter Søren, som skulle købe ind på vejen hjem, bl.a. hos den tyske slagter, hvor han kan få kaffe, konserves og diverse svinekød.

Om aftenen var vi inviteret med til ”et glas vin" hos hos Sørens og Ushas indiske venner – hyggeligt og interessant at se, hvordan andre bor derude.

Dhaka - den Armenske Kirke, (Pink Palace), Dhakeswari Temple

Fredag kørte vi Søren på kontoret og Ali fortsatte med os til den gamle by, hvor jeg havde skrevet 4 forskellige mål på en liste, og hvor vi først skulle besøge ”den armenske kirke”.
Her findes billeder fra "dengang"
Vi lærer meget om at sætte forventninger lavere ;o) 
Ali kørte rundt og forhørte sig, og endelig ankom vi til en blå port, og Ali trykkede hornet i bund flere gange, hvorefter porten blev åbnet, og vi kørte ind. 
 
The Armenian Church of the Holy Resurrection dateres tilbage til 1781 og er ”en oase af fredfyldthed in hjertet af en by med trængsel". 
I løbet af borgerkrigen (1971) blev alt af værdi stjålet og mange grave ødelagt. Selve bygningen er spredte ruiner og det er vanskelligt at forstå, at den australske ærkebiskop kommer 2 gange om året og giver gudstjeneste.
her BBC artikel om kirken /området nu . . . . 

Derefter kørte vi til Ahsan Manzil (Pink Palace) i Lonely Planet bogen er den beskrevet som en af de mest interessante bygninger i Dhaka og et ”must see” – atter med megen spørgen sig for og smalle gader med mange cykel rickshaws – kun for at finde ud af, at de først åbnede kl. 14 (klokken var da 11.30), og vi kørte videre gennem den spændende Chowk Bazar til næste på listen: Sitara Mosque (Stjerne moskeen) – ikke så smart på en fredag – men altid nemt at være bagklog ;o) Et af byens mest populære turist attraktioner pga. de fantastiske mosaik dekorationer af farvet glas sat i hvide fliser. Sitara Moskeen er afbilledet på Tk. 100 sedlen – og det bliver nok også alt, hvad vi ser af den moske.

Dhaka - hverdag

Tirsdag og onsdag var vi indendøre på grund af endnu en generalstrejke. Der er valg hvert 5. år, og næste gang er januar 2014. Det er så ”normalt” her, at der er en del strejker det sidste år – fra dawn to dust, dvs. strejkerne mirakulløst slutter kl. 18 hver aften. Strejker her i landet er ikke som i Danmark med bannere og råb. Nej, her er der bomber og drab og afbrænding af biler Det er gode tider for de ca. 1,5 mill. Cykelrickshaws her i Dhaka. Ingen biler vover sig ud af frygt for at blive brændt af – cykelrickshaws er ikke gode bål, der er ikke benzin i dem ;o).

Ifølge Lonely Planet: Hartals (strejker) og følgende voldsomme demonstrationer er almindelige. Under Hartals er det sikkert at køre rundt i Gulshan Area (hvor DS bor) og det er normalt muligt at bevæge sig rundt i den centrale by med Rickshaw, hvor ”chaufføren” (wallahs) normalt ved, hvilke områder bør undgås. Vær nysgerrig i god afstand. Hvis man ankommer til lufthavnen under Hartals, tro det eller ej, så vil der holde ambulancer klar til at køre os hvorhen vi ønsker. Ligeledes er det normalt at bestille en ambulance, hvis du skal transporteres et sted hen – biler kan blive angrebet og antændt, men det sker øjensynligt ikke for ambulancer  . . . .

Strejkerne nu drejer sig officielt om, at de ansvarlige under revolutionen i 1971, hvor 3 mill. blev slagtet og flere hundrede tusinde kvinder voldtaget, er blevet dømt, og skulle have deres dom tirsdag. Øjensynligt drejer det sig om 2 personer, 1 her i Bangladesh (Østpakistan) og 1 i Vestpakistan. Ham her i landet blev dømt ”fængsel” på livstid (her i landet betyder det, indtil oppositionen kommer til magten, så bliver han løsladt) – ham i Vestpakistan dødsdømt (han bliver dog ikke udleveret)

Før 1980 var her 80% muslimer og resten kristne, hinduer, budister o.a. Nu er der 98% muslimer. De øvrige er enten flygtet til Indien, slagtet i 1971 og endelig er der få meget fattige tilbage uden økonomisk mulighed for at rejse herfra.

Søren arbejdede hjemme, men da han havde aftalt interview med 4 personer til en stilling som finanschef tirsdag, blev disse først flyttet til onsdag – og derefter til lørdag. Faktisk bliver hele weekenden brugt til arbejde i stedet for hygge om os 2 gamle. . . . .Jeg fik dog startet på Ildvidnet - den 3. bog af Lars Kepler . . .

Gulshan 2, Dhaka

Siden sidste år er der kommet nye møbler til - Dels et meget stort spisebord med plads til 12 personer - det giver så lidt udfordringer mht. duge - jeg medbragte stof til juledug - der skal så lige syes kanter på - men det sker let derude.

også ny sofa - og -bord er kommet til - med plads til hele familien - inkl. de 2 hunde - A-J - han er en fræk gravhund, som kom med fra Indien - og Chennee - en slags labrador - hun er nu 3 år.


 Værelset, hvor vi sov sidste år er nu lavet til kontor, bibliotek m.m.

Her kan man samles før middag - og det er nær balkonen, hvor vi i dagstimerne opholder os meget - i håb om sol og varme. De første dage var dog ikke så varme, men vi ankom også en uge tidligere i år end sidste år