mandag den 10. februar 2014

Bangladesh december

onsdag den 4. december 2013 gik turen atter mod Bangladesh. Denne gang fløj vi med Turkish Airline, for vi kunne hver have 30 kg bagage med.
Det var et mindre fly med 2 x 3 sæder, hvor vi havde et frit imellem os - fint! Fordelingen var dog ikke så fin, idet der var 3½ time til Istanbul - 3 timer der - og derefter 8½ time til Dhaka - det er lang tid . . . .
I Istanbul var der trapper fra og til flyet samt busser til terminal - og jeg er ikke god til at gå ned ad trapper med håndkuffert . . . .
På turen fra Istanbul var der - ak og ve - ingen TV. Sæderne var 2-4-2 - vi sad i midten med 2 ledige pladser ved siden - den ene blev dog optaget af en Bangladesher. Menuen var smoked salmon, French green bean salat with yogurt, chicken skewer with Arabic Spice, sauteed leaf Spinach/rice samt Vanilla Panacotta - og så sov vi!!
Morgenmaden var Tomato & cucomber, cheese sandwich, strawberry yogurt - og vi landede 05,50 Dhaka tid. Visa on arrival USD 50 pr. person plus USD 1. Kufferterne kom rimeligt hurtigt. Vi måtte betale 2 mand, skønt kun 1 hjalp, dvs. 2 x 500TK. Søren hentede os med Mishita i sele på maven - første gang, vi så hende ;o) Søren betalte også manden, men så måtte han køre kufferterne helt ned til bilen, og hjælpe Ali med at læsse. Jeg finder vist aldrig ud at det med at betale "folk"
Vi fik morgenmad i deres nye lejlighed. Der er 2 x 175 m2 - stort med høj trappe til ovenpå. De havde endnu ikke fået leveret spisestuemøbler pga hartals/blokeringer/uroligheder.
I februar var der hartals 1-2 gange om ugen - nu var der IKKE hartals 1-2 gange om ugen . . . .

Ingen kommentarer: