mandag den 10. februar 2014

strik til "hende selv"

 Nu husker jeg, hvorfor det er længe siden, jeg sidst strikkede fingerhansker . . .sikke noget pilleri
Men de er færdige og extremt lækre
Alpaca silk fra Hjertegarn
60% Alpaca 30% merino og 10% silke
Opskrift fra drops: fingervanter med snoninger

og jeg blev færdig med Zigzag Loop Scarf - pind 3 - kedeligt strik, men resultatet fint - det er efterfølgende blevet brugt meget!

mere strik

Denne trøje blev strikket færdig -
Lene Holme Samsøes Bella trøje, som strikkes fra oven og ned - dejlig model
Jeg havde den med på rejsen derud.
Strikket i lilla strømpegarn, indkøbt i Føns, da vi var der 2. november, i gårdbutikken - et lækker garn - og knapperne blev så flodheste

der blev strikket

Jeg havde naturligvis medbragt rigeligt garn og adskillige opskrifter, så der blev af Brugsens gode sokkegarn strikket:
Vanter og Klipfisk BabyDROPS 14-16
Støvler fra Hendes Verden 08/2009 og
Aladin hue BabyDROPS  21-34

Denne variation af djævelhuen er meget velsiddende og sjov med "stilken" i toppen.

hverdag i Dhaka

Hverdagen blev, at DS kalde på mig hver morgen ca. 05.30, hvor han gik ned med Mishita, skiftede hende og gav hende mælk med ske. Solen stod op ca. 06.30, så vi gik hjemmefra ca. 06.15, Søren med Mishita i sele på maven samt Shenney i snor - jeg havde så A-J i snor. Vi gik en lille time, ruten lidt afhængig af tilstedeværelse af vilde hunde - som dog kunne holdes på afstand med større sten. Som regel gik vi på Gulshan Avenue, forbi parken (hvor der ikke må komme hunde og kæledyr) og ned forbi American Club hjem.
Lørdag var der varslet level 4 alert fra søndag og al udgang frarådes, så DS "hamstrede" ris og andre fødevarer, som var i butikkerne. Vi læste i en avis, at oppositionen betaler gadebørn helt ned til 5-6 år til at deltage. De får tk 50 for at deltage i demonstrationer og blokader, tk 100 for at gå forrest som "human shield", tk 100 for at smide bumper - samt 2-3000 tk for at brænde busser, fyldt med folk på vej hjem fra arbejde, af. De økonomiske koncekvenser er uoverskuelige for befolkningen, Butikker kan ikke få leveret varer under Hartals, og transportudgifterne er 3-doblet. Mange går fallit og/eller bliver arbejdsløse.Ude i landet er det ikke bedre. Vi læste også om en, der fortalte, at blomkålhøsten i år slog alle rekorder, men da han ikke kunne få leveret pga. blokader af veje, tog og skibe - lå de og rådnede . . . .

Gulshan Lake Park lå ca. 10 min. gang fra lejligheden - og det blev til, at gemalen og jeg - de fleste dage gik med Mishita i parken kl. 11 og kl. 16.

Sørens fødselsdag

 Fredag 6. december var det sønnens fødselsdag. De havde inviteret til 12 og lejet firkantet bord med dug samt stole med "kjoler" - og glas. Det koster ca. kr. 70 at leje - og så kom de og stillede op - og hentede igen næste dag. Der er fordele ved at bo i Dhaka . . . . .
Gæsterne fik først gløgg og brunkager og pebernødder (medbragt fra Danmark)
Forretten var 3 slags sild (fra Danmark). Derefter havde kokken lavet flæskesteg (uden svær), grøntsager, bagte kartofler, æblesovs - samt spinatret til vegetarerne.


Bangladesh december

onsdag den 4. december 2013 gik turen atter mod Bangladesh. Denne gang fløj vi med Turkish Airline, for vi kunne hver have 30 kg bagage med.
Det var et mindre fly med 2 x 3 sæder, hvor vi havde et frit imellem os - fint! Fordelingen var dog ikke så fin, idet der var 3½ time til Istanbul - 3 timer der - og derefter 8½ time til Dhaka - det er lang tid . . . .
I Istanbul var der trapper fra og til flyet samt busser til terminal - og jeg er ikke god til at gå ned ad trapper med håndkuffert . . . .
På turen fra Istanbul var der - ak og ve - ingen TV. Sæderne var 2-4-2 - vi sad i midten med 2 ledige pladser ved siden - den ene blev dog optaget af en Bangladesher. Menuen var smoked salmon, French green bean salat with yogurt, chicken skewer with Arabic Spice, sauteed leaf Spinach/rice samt Vanilla Panacotta - og så sov vi!!
Morgenmaden var Tomato & cucomber, cheese sandwich, strawberry yogurt - og vi landede 05,50 Dhaka tid. Visa on arrival USD 50 pr. person plus USD 1. Kufferterne kom rimeligt hurtigt. Vi måtte betale 2 mand, skønt kun 1 hjalp, dvs. 2 x 500TK. Søren hentede os med Mishita i sele på maven - første gang, vi så hende ;o) Søren betalte også manden, men så måtte han køre kufferterne helt ned til bilen, og hjælpe Ali med at læsse. Jeg finder vist aldrig ud at det med at betale "folk"
Vi fik morgenmad i deres nye lejlighed. Der er 2 x 175 m2 - stort med høj trappe til ovenpå. De havde endnu ikke fået leveret spisestuemøbler pga hartals/blokeringer/uroligheder.
I februar var der hartals 1-2 gange om ugen - nu var der IKKE hartals 1-2 gange om ugen . . . .