lørdag den 20. juli 2013

turen gik til Fyn

Torsdag den 11. var vi nødt til at køre til sommerhuset. Jeg havde for mere end en måned siden bedt Rosengaarden i Bårdesø om at slå græsset, men da jeg forleden tjekkede, var beskeden, at "det havde de ikke tid til!" Så var det dejligt at kunne medbringe vores 
 
WWOOFer, som frisk gik i gang med den lille elektriske klipper. Græsset stod meterhøjt, men det blev da klippet en gang. Udsigten er der jo ikke noget i vejen med, og gemalen nød kaffen.
Vi kørte efterfølgende ind til Odense, hvor gemalen tog

Harrison med i H.C. Andersens hus, medens jeg gik en tur op og ned af gågaden - jeg kom lige til at gå et lille smut ind i Tante Grøn, hvor jeg faldt for en kortærmet trøje, strikket i Muskat - garnet var på tilbud og næsten udsolgt, men jeg kunne få mørkeblåt, så valget var let. Den vil passe perfekte til en kjole, jeg købte i Calcutta.

Jeg kørte hele vejen hjem - så det var en lang dag for en gammel kone ;o)

Ingen kommentarer: