lørdag den 6. april 2013

Kommunalt arbejde udført

 Torsdag havde vi besøg af vore "bedste venner", og jeg fik hjælp til at fjerne så meget sne på bageste indkørsel, så vi nu kan benytte den igen - dejligt!!
Men - som sædvanligt med konen - så kommer nye projekter helt af sig selv - og vi begyndte på at grave en smeltevandskanal . . . .
 Erfaringen siger, at når disse store mængder af sne begynder at smelte - dels den 3 meter høje drive hos fårene - dels al sneen på køkkenhaven - og hvad der ellers kommer højere oppe fra - ja, så bliver der oversvømmelse på vejen.
Teknisk forvirring i Stevns Kommune hævder, at det skyldes manglende afløb fra den kommunale branddam - som nu øjensynlig hører til vores ejendom . . . men p.t. er vandstanden rimelig.

 Almindelig sund fornuft (fra fruen) siger, at oversvømmelserne  dels skyldes, at der ved den af kommunen påtvungne kloakering i sin tid ikke blev etableret nok kloakriste - dels at vejen ved den efterfølgende asfaltering fik forkert hældning . . . . hvilket betyder, at alt vand løber ned i branddammen, som så efterhånden overfyldes . . . og ikke som ville afhjælpe - hældning mod syd og risten . . . . for slet ikke at tale om den lange vej dertil - risten er placeret rundt om hjørnet bagest på billedet.
Og hvordan kan man så redde den kommunale fadæse?
- jo vi 3 gravede en "grøft" fra sneen, rundt om hjørnet til risten,  og jeg brugte en del tid med kost på at lede vandet ned mod risten
I mine øjne er det jo helt klart en opgave for Stevns Kommune . . . .
 
Så det er altså kommunalt arbejde, jeg/vi har udført - ikke, at jeg forventer kredit for det
- det er jo nok ligesom med sneen - hvor Stevns Kommune altid har haft en aftale med Vorherre om, at Han fjerner den . . . . og jeg skal jo nok regne med at have fast arbejde i dagene, der kommer . . . .

1 kommentar:

Lavendel sagde ...

Hooooold da helt k.... godt man er , hvor man er...og godt de kom og fjernede!!!! Ja Teknisk Forvirring er et godt udtryk! kh