lørdag den 17. oktober 2009

Ungarn bustur via Prag

Søndag den 27. september lød alarmen kl. 04.30, vi fik pakket det sidste i hhv. den store og den lille røde kuffert - 05.30 kørte vi til Fakse, og Jan kørte os til Lellinge, hvor der var påstigning i bussen, der derefter kørte til Rønnede, Bilka Næstved for opsamling, Rønnede, motorvej, Stensved for sidste påstigning - og derefter til Falster, hvor Stoffer steg på i Væggerløse - og med færgen fra Gedser kl. 9 med ankomst i Rostock 10,45 - og så gik det ellers sydpå med pauser hver anden time, så det mærkedes slet ikke som så lang en tur - og jeg havde jo også medbragt strikketøj - dels rundstykke (hvor jeg dog løb tør for garn), sokker til mig selv - samt 3 x sokker til hjemløse mænd.

På trods af lastbilfri søndag var vi forsinket,


og ankom ca. 19.15 til Prag, hvor vi straks gik til Folkets hus for aftenmad:


gulasch-suppe, oksemørbrad i flødesauce,



honningkage

Efter maden var der gåtur rundt i byen, hvor vi ifølge Stoffer fik en 2-dages tur - det kunne også mærkes på fødderne :-)




Vi ankom til Hotel Academic kl. 23
NB - skulle vi få lyst til at komme tilbage, ja så er der måske mulighed for at leje en norsk piges lejlighed, når hun er hjemme i norge

1 kommentar:

Lavendel sagde ...

Jeg elsker Prag...