lørdag den 17. oktober 2009

sorg

efter hjemkomst fra Ungarn gik mandagen med udpakning og tøjvask, så først sidst på dagen kom jeg til at tænke på, at SØS stadig lå ovenpå og sov - og jeg egentlig ikke havde set hende nede hele dagen - og det var der desværre en grund til. Hun trak vejret meget med besvær - og tirsdag formiddag måtte vi så køre den tunge vej til dyrlægen, hvor hun fik en sprøjte og sov ind. Søs blev sammen med sin bror Frederik født af en vildkat i hegnet om haven, den første sommer, vi boede her. Vi havde medbragt Gertrud og Olga, men efter nogle uger forsvandt de, uden at vi nogensinde så dem derefter. Så vi "lokkede" med mælk og mad - og begge killinger flyttede ind. Søs var noget reserveret, og vi havde den "aftale", at hun fødte sine killinger nede hos Jan midt i "byen". I 2007 bestemte hun sig dog for, at denne gang ville hun føde i vores hus - der kom en killing - og hvilken!! Taliban, utyske blev han kaldt i begyndelsen, og Albert har da også altid følt sig som "overkat" her på matriklen. . . .
- og som om det, at vi mistede Søs, ikke var nok - ja så fandt jeg onsdag morgen vores røde kat, Felix, død på køkkengulvet - om det har være rottegift, forgiftede mus eller andet ved vi ikke, men der er blevet meget tomt her i huset med kun 1 inde-kat - selvom Albert jo fylder meget . . .
Vi har jo godt nok Laban (lækker grå og hvid), som selv kan komme ind af kattelemmen - men som kun spiser og sover her - og ikke vil i nærkontakt!!
- og Emil (rundstrikket stevnskat), som ikke kan finde ud af kattelemmen, men som springer på terrassedøren, når han vil ind og spise - og som heller ikke vil røres.

2 kommentarer:

Lavendel sagde ...

Åh ja, det er altid tungt når de ikke er mere, de kære dyr.
knus fra mig

Anja sagde ...

Det er altid svært at sige farvel til sine kære dyr.
Mange knus Anja