torsdag den 12. februar 2009

en påståelig hund

Da Dooley for år tilbage flyttede ind sammen med naboen, var han 5 måneder - og da han opdagede vores Diana, mente han, at han ligeså godt kunne være hos os som derhjemme.

Jeg på min side besluttede, at hvis han skulle være så meget hos os, så skulle han lære 2 ting - at ligge i sofaen - og at tigge ved bordet!!!
Nu er det sådan, dels at Dooley's mor måske en gang har set et billede af en labrador - dels at Dooley aldrig nåede at stå i den kø der, hvor man uddeler hjerner - men han er en sød og kærlig hund - dog ikke meget tålmodig. Når han kommer, er det som skudt ud af en kanon - og døren skal åbnes STRAKS!!!
Så kommer vi til det påståelige - når Dooley har bestemt sig for noget - ja, så VIL han altså - som i går, da han mente, at når Gert sov "morfar" - så kunne han ligeså godt gøre det samme.
Så han hoppede op på maven af Gert: "er jeg ikke bare sød" - og selvom Gert ikke helt var af samme mening, så lagde Dooley sig ned - og de sov "morfar"
Det skal tilføjes, at der så heller ikke er problemer, når vi har været bortrejst i længere tid - Diana flytter bare ind hos Dooley - og hun er tillige i meget bedre form, når vi kommer hjem :-)

1 kommentar:

Ingrids strik og patchwork sagde ...

Jamen hvor er de da bare søde de to, der sover "morfar"...bliver dog ikke den "nederste " lidt fladtrykt ? :o)

Hilsen Ingrid
Samsø