søndag den 9. november 2008

40 års bryllupsdag


Den 9. november 1968 var der bryllup i Havnekirken i Rødby. Det var dengang en helt ny kirke, hvor der end ikke var en præst endnu. Der var ingen elefanter - men silende regn, da vi efter vielsen kørte til Maribo for at få taget billeder - og stadig, da vi kørte tilbage til Danhotel i Rødby Havn, hvor brylluppet stod.

Ak ja, der er løbet meget vand i åen siden da, og mange gange har jeg sagt som Hagbart's Brunhilde: Præsten talte om i medgang og i modgang - jeg er parat til medgangen!!

Men som man kan se af datoen, ja så er der alligevel "allerede" gået 40 år - og 2/3 af mit liv siden da - og i dag er flaget oppe - og i aften kommer gode venner til middag.

Vennerne blev sidste år snydt for Gerts fødselsdag med den sædvanlige lammekølle, fordi vi tilbragte jul og nytår på Maldiverne - så i dag slår vi 2 fluer med eet smæk - og får derfor lammekølle - og måske bliver de også senere "tvangsindlagt" til at se videoen fra Søren og Usha's bryllup 080808 på Sri Lanka.

Søren kommer lige et smut hjem - lander tirsdag.
SAS flyver nu direkte til Indien - og de første 3 måneder til halv pris - det skulle vi lige have vidst, da vi bestilte vore billetter

3 kommentarer:

D.R.M sagde ...

Fantastiskt att fira 40 årig bryllupsdag...my congrats..

Ingrids strik og patchwork sagde ...

Tillykke med bryllupsdagen til jer begge.Skønt at have kendt hinanden så længe .

Knus Ingrid...på vej til 42 års dagen til maj :o)

Karin Grøn sagde ...

Sikke en smart måde at strikke sokker på. Sig mig kan man strikke begge sokker på en gang og hvad gør man når man når til hælen og skal strikke frem og tilbage. Det forstår jeg nok ikke helt. Måske kan du svare mig på webstrik.
Ellers ser det ultrasmart ud- selvfølgelig når man har fået lært systemet.