I sommer en gang efterlyste Lise fra varmestuen i Næstved, Blegdammen 3B krus og sengetøj på Regionalens "har du noget, du mangler" - Jeg svarede fluks, at det kunne jeg da lige komme forbi med :-). Den lige dag kom dog ikke .... men, men, men jeg fortalte jo om det, og det betød, at jeg modtog en hel del sengetøj fra veninder, som ryddede ud. Da Søren var rejst hjem til Indien igen var lejligheden dog for at gennemgå hans og mit sengetøj - og pakke det altsammen.
Vi startede kl. 9 og kørte først til Bilka Næstved - der var tilbud på kaffe og bagels, og når vi nu alligevel var på de kanter :-) - der blev købt lidt mere - og så blev det over kr. 1.000!!
Vi fik også købt 3 x gravpynt, for min ambition om at binde nogle kranse, stoppede søndag efter jeg havde bundet 1 adventskrans - og en krans til hoveddøren - det var bare for koldt at stå i fjernlageret.
Derefter gik turen til Næstved Sygehus - Neonatal afdelingen på 10. sal, hvor jeg fik afleveret de djævlehuer, jeg strikkede for længe, længe siden.
Ved Storstrømsbroen spiste vi vores frokost med udstigt til såvel den nye som den gamle Storstrømsbro - og vi kunne se, hvordan solen skinnede over Falster.
Vi ankom via Guldborgsund tunnelen til Toreby Kirkegaard. Underligt hvordan jeg hver gang kan ærgre mig over at "te'flyttere" fik malet kirken hvid i stedet for den karakteristiske røde. Graveren var i gang med at lægge gran på gravene, men var desværre ikke nået til vores - kun grannet var lagt ud. Vi er dog overbevist om, at det vil blive pyntet lige så fint som alle andre år.
På vejen hjem kørte vi forbi Guldborgsund centret - det er vist længe siden, vi sidst har været der - der var kommet lyskryds og extra indkørsel - og der var bygget mange flere butikker. Vi købte en tynd kop kaffe - og så gik turen direkte til vores hjem med ankomst ca. kl. 16.00.
På vejen hjem kørte vi forbi Guldborgsund centret - det er vist længe siden, vi sidst har været der - der var kommet lyskryds og extra indkørsel - og der var bygget mange flere butikker. Vi købte en tynd kop kaffe - og så gik turen direkte til vores hjem med ankomst ca. kl. 16.00.