Viser opslag med etiketten foreningen Norden. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten foreningen Norden. Vis alle opslag

lørdag den 25. maj 2013

Mindelunden


Kl. 19.10 var der afgang med bussen til Ryvangen. Mindelunden er beliggende i det tidligere militære øvelsesterræn for Svanemøllen kaserne og blev indviet 5. maj 1950. Da samarbejdspolitikken brød sammen den 29. august 1943, blev kasernen overfaldet og overtaget af det tyske militær, og skydebanerne brugt til henrettelse af danske modstandsfolk. Efter krigen fandt man på stedet ligene af 197 henrettede frihedskæmpere

Danmarks befrielse den 4. maj fejres hvert år: Om morgenen får Kammeraternes Hjælpefond lagt blomster på alle grave og ved Mindemuren af børn fra Bispebjerg skole. I løbet af dagen bliver der lagt kranse og blomster ved de forskellige monumenter af foreninger knyttet til modstandskampen. Dagen slutter med en stor ceremoni ved Det Store Gravfelt med musikkorps, kor, fællessang og tale fra en indbudt gæst, i år Lis Mellemgaard, medlem af Holger Danske gruppen under besættelsen.
Det var første gang, jeg deltog, og jeg var overvældet over de mere end tusinde deltagere i alle aldre fra nærmest spædbørn til - måske mere forståeligt - ældre.

Foreningen NORDEN Stevns - bustur fortsat


Aftensmaden var bestilt i Toldbod Bodega, 
Fruen var sørme også med denne dag . . . .
Da Svend fyldte 80 år ønskede han noget, han ikke selv ville købe
- og hvad var så mere nærliggende end at invitere ham (mangeårig hjemmeværnsmand) med på turen.
Menuen var Gammeldags oksesteg med Waldorf salat og NYE kartofler og herefter gammeldags æblekage.

Frihedsmuseet

På vej ud fra Kastellet kom vi forbi Frihedsmuseet - eller resterne deraf kan man vist sige . . . .
Søndagen før var der 2 steder påsat en brand, som ødelagde bygningerne. Heldigvis blev alle effekter reddet ud.
Det er så ærgerligt, når "nogle" totalt mangler
respekt for det, der har værdi for andre!!!

bustur til Kastellet og Mindelunden


I Foreningen NORDEN Stevns planlægger vi hvert år en bustur i foråret - og da 4. maj i år faldt på en lørdag, så var sagen jo klar - vi skulle til Kastellet og Mindelunden.
Vi startede fra Store-Heddinge kl. 13.30 og samlede op i Haarlev og Strøby Egede - ialt 28 deltagere.
På rundvisningen, som tog ca. 1½ time, hørte vi om Kastellets historie, så hvordan soldaterne boede i midten af 1700 årene (med hele familien), følte gyset i Krudttårnet, der blev anvendt som fængsel i starten af 1800 tallet, besøgte Den Gamle Arrest fra 1725, og så cellen hvor Struensee var fængslet i 1772. Kastelskirken, og dens historie, indgik også i rundvisningen.

Kastellet i København er et af Nordeuropas fineste og bedst bevarede fæstningsværker, en fredelig grøn oase midt i en travl storby og er samtidig et forsvars- og kulturhistorisk mindesmærke, museum, et rekreativt område og ikke mindst en yndet turistattraktion.
Christian d. IV påbegyndte anlægget, og Frederik d. III ombyggede det, så det stod klar til brug i 1664. Fæstningen, som da kaldtes Citadellet Frederikshavn og senere Kastellet, tjente med sine høje volde, fremskudte bastioner og to dybe voldgrave som kaserne og var en vigtig del af hele Københavns forsvarsværker frem til midten af 1800-tallet

fredag den 2. november 2012

familiebesøg

Lørdag den 20. landede Søren fra Dhaka via Bahrain om eftermiddagen - og søndag skulle han være den hjælpsomme søn og hjælpe med slagtning.
Her er der hængt stige op - og stillet borde og trillebøre frem, så vi er klar . . . .
Da vi var færdige med slagtning, udskæring og saltning af skind, gik Søren i bad og kørte af sted mod Herning og møde i firmaet.
Mandag fra morgenstunden pakkede jeg så i fryseren og gemalen skal lammekoteletter . . .
- og der blev atter bagt squashkage -. Om eftermiddagen var der styregruppemøde - og heldigvis havde jeg flyttet bestyrelsesmøde i Foreningen NORDEN til kl. 19.30, så jeg nåede lige hjem og fik dækket bord og sat kaffe over, før medlemmerne ankom ;o)

torsdag den 11. oktober 2012

Foreningen NORDEN Stevns

 Fredag havde vi i Foreningen NORDEN Stevns den traditionelle Efterårsfest på Højeruplund. I år var der en 3-retters dansk middag - som jeg med vilje kaldte det - da den bestod af sildemad, lam og citronfromage
og vi kender ja alle dem, der hævder, at de ikke kan lide lam - "det smager af uld" - og sikke noget vrøvl!!! Lam smager dejligt - og når man ikke ved, hvad man spiser, smager det jo godt!!!

Organist Dennis Venzel spillede under middagen - og til rigtigt mange sange efterfølgende - norsk, finsk, svensk, jysk - og fynsk ;o)

En hyggeligt aften i behageligt selskab!

fredag den 23. marts 2012

Foreningen NORDEN generalforsamling

Onsdag var det generalforsamling i Foreningen NORDEN, Stevns Lokalafdeling.
I år blev det afholdt på Kratgaarden - et spændende sted.
Det var noget af "en sorgens dag" idet foreningens mangeårige (siden 1986) kasserer ønskede at forlade bestyrelsen. Da hun har været den, der har holdt fast i arrangementer, har erindret andre om datoer, har bagt, har solgt lodsedler, har skaffet medlemmer - og i det hele taget være den, der har fået alt til at fungere på bedste vis, bliver det vanskeligt at komme videre. På valg var Formand, sekretær samt 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene ikke ønskede genvalg. Der var indkøbt finsk design med Mummitrolde samt blomster til begge samt en NORDEN nål til Florence.
Normalt konstituerer bestyrelsen sig samme aften, men da ingen ønskede nyvalg, består bestyrelsen nu af 7 personer med en formand, der ikke vil være formand, en næstformand, som ikke vil være næstformand - og der er som sagt ingen kasserer
så alt i alt går det ufatteligt godt!! eller ??

lørdag den 28. januar 2012

Foreningen NORDEN

Onsdag have Foreningen NORDEN Stevns Lokalafdeling et foredrag på Friskolen i Rødvig. Erik Mouritzen ville vise billeder og fortælle om Verdens smukkeste Sørejse - langs Norges vestkyst fra Bergen til Kirkenæs/Nordkap
Det viste sig at blive noget af et overraskende tilløbsstykke, idet der ca. 75 deltagere. EM fortalte levende om rejsen og kom omkring såvel geografi og historie. Han var fløjet til Bergen den 17. maj, så de fik også oplevet Norges nationaldag, med optog og trængsel i byen, hvor de var 3 dage, før de gik om bord på Polarlys. Rejsen tager 12 dage med 34 havneindløb hver vej, men EM fortalte også, at man kan vælge ture med skib eller bus - og så stige på skibet igen - eller man kan vælge at blive et sted og så stige på det næste skib, der kommer
En spændende rejse - som absolut vil komme på ønskelisten.

lørdag den 19. november 2011

sorg og tomhed

Søndag var der ikke meget gang i Diana. Hun plejer jo at fare rundt på gårdspladsen og hilse på alle dem, der kommer for kun at besøge hende. Det blev der ikke noget af - hun lå i stuen - men logrede glad med halen.
Mandag morgen kl. 9 var der Morgengry på Store-Heddinge Bibliotek - vores præst Per Vibskov Nielsen læste atter op for
børnehaveklassebørnene fra Erikstrupskolen - i år fra børnebog Mustafas Kiosk (1999) af Jakob Martin Strid. Det er hvert år hyggeligt at hilse på nogle af børnene fra børnehaven, hvor jeg er Vestens Bedste (altså, når jeg ikke lige er en falden kvinde).
På vejen hjem fra indkøb kørte jeg ind om dyrlægen - der var ingen tider mandag - men tirsdag kl. 11.
Mandag kl. 17 var der møde i konfirmandstuen - om Café Stevnen - og kl. 19,30 puttede vi PVN i bilen og kørte til Haarlev Bibliotek og Skumringstime. I stearinlysenes skær læste PVN højt fra Populærmusik, der var Niemis debut som voksenforfatter, og den fik da en bragende modtagelse.
Blandt andet modtog forfatteren Augustprisen i 2000. Den er også blevet filmatiseret (SFI, 2004).
Romanen er en erindringsbog om en opvækst i T
ornedalen, men heftigt omrørt med magisk realisme. Den behandler sin hovedperson – der faktisk er Tornedalen, og ikke så meget jeg-fortælleren – med kærlighed, men helt uden overbærenhed, og blotlægger de mange sociale, politiske og kulturelle skel der står på kryds og tværs af området. At handlingen udspiller sig i 60’erne, hvor selv bøhlandet så højt mod nord måtte affinde sig med amerikanske impulser, gør bestemt ikke bogen mindre dynamisk.











Tirsdag måtte vi så køre den tunge vej til dyrlægen og sende Diana på hendes sidste rejse.
Næsten 13 år har hun været en ikke væsentlig del af vores familie og liv, men det var tid nu.
Der blev så stille i vor gård
På under et halvt år er vi gået fra 2 hunde og 5 katte - til en kat - det er meget, meget underligt.
Diana er der ikke, påståeligt, når vi kører, ligger ikke indenfor hoveddøren eller i sofaen
- he
nter ikke avisen og forlanger go'bi'er - ikke - ikke - ikke . . .