Viser opslag med etiketten StrikCafe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten StrikCafe. Vis alle opslag

onsdag den 16. oktober 2013

Det skal være galt, før det kan blive godt, siger de

og så må det da bliver rigtigt godt!
uge 42 og efterårs/kartoffelferie
Børnehaven var lukket - og det tog lidt længere at få sovet her på matriklen - men om eftermiddagen holdt Pia åbent i Café Algade, og der var StrikCafé som vanligt
 - ja, ja - vanligt og vanligt - gaden var i den grad gravet op, og store maskiner gravede og fyldt grus på gade og fortov - det var noget af en udfordring, da vi forlod StrikCaféen, men en venlig mand hjalp alle over forhindringerne - men Tinghuset var derimod "pakket ud" efter ugers udendørs renovering - og står nu flot og majestætisk på byens torv - forhåbentlig bliver gaderne i byen som lovet klar til julehandlen - ikke, at det interesserer mig - men i fremtiden vil det LOL.

onsdag den 24. juli 2013

StrikCafé - med spisning

 Hver tirsdag siden 23. januar 2007 har vi mødtes - først hed det Café Gimle - og nu Café Algade - kl. 15-17. Alle er velkomne og ingen forpligtet til at komme hver gang. Det er inspirerende at se, hvad de andre strikker - og man kan altid få hjælp og/eller et godt råd - og ikke mindst ros for de færdige resultater. Lone foreslog i sin tid at spise sammen efterfølgende - den første tirsdag i hver måned - nu er hun flyttet ned, hvor roerne gror, og kommer kun, når vi har aftalt at spise sammen - hvilket var i går igen
Menuen var som altid usandsynlig lækker - kulmule og laks på en bund af diverse lækre grøntsager og med store, lækre kapers
Pia har italiensk tema hver torsdag - derfor er der tørresnore hen over terrassen.

tirsdag den 7. august 2012

Café Algades Pia fyldte rundt

Fredag den 27. juli fyldte Pia i Café Algade rundt
men den dag havde hun ikke tid til at blive fejret - for da var der Store-Heddinge by Night
Derfor var der åbent hus onsdag den 1. august - og det blev en dag med fuldt hus, for den dag startede også den daglige leder, Line, i Café Stevnen -
Men jeg var på plads i Café Algade kl. 17. Vi havde samlet lidt sammen i StrikCaféen - som jeg havde omsat i et gavekort til Store-Heddinge Handelsstandsforening - mon ikke hun kan få noget godt for det . . . .
Pia serverede Champagne og lækre småbidder med bl.a. røget kylling og laks - og det blev åbenbaret, at hun har ben ;o)

Der blev sunget fødselsdagssang af alle på Terrassen, som var fyldt 120%

En hyggelig tid - hvorefter Pia tog ferie sammen med børnene den efterfølgende uge . . .

torsdag den 5. maj 2011

vaskeklud

Hver tirsdag eftermiddag har vi StrikCafe i Cafe Algade - og får kaffe og strik-kage til fornuftig pris - og den første tirsdag hver måned er vi nogle, der bliver og spiser
På toilettet har Pia en kurv med vaskeklude, der kan benyttes som engangs håndklæder
Jeg foreslog, at de, der vil, strikker en eller flere klude - og gik så også selv i gang. Jeg spurgte på webstrik efter mønstre, og modtog adskillige link og opskrifter - men endte ud i denne domino-sag
slog 83 masker op og strikkede først 6-8 pinde ret - og derefter striber med hhv. glat og ret - og med 3 masker ret i begge sider - næsten færdig lukkede jeg af for 5 masker - og slog på næste pind 3 masker op (til eventuelt ophæng) - her kommer nogle af de link, jeg modtog

her skal man være medlem, her frigives 10 rækker hver dag i 5-6 dage - 2 klude om ugen.
og en til og en rund klud - man kan søge på dishcloth - og finde utallige mønstre og idéer
og inspiration her - søger man på cloth circle også på Familie Journalen -
så der er ingen grund til at løbe tør for opskrifter - jeg er dog gået i gang med endnu en domino - denne gang i vaffelstrik - 4 ret, 4 vrang - og skift efter hver 4 pinde

søndag den 17. april 2011

en travl uge

Tirsdag var det sædvanlige program: Vestens Bedste i Børnehaven om formiddagen - og StrikCafe om eftermiddagen Onsdag formiddag blev jeg bedt om sekretærhjælp af en veninde til at læserbrev til Stevnsbladet - og sidst på eftermiddagen var der busafgang fra Lille-Heddinge Kirke, idet menighedsrådene i Højerup, Havnelev og Lille-Heddinge i år atter arrangerede bus- og teatertur - atter Det Ny Teater, hvor vi skulle se Wicked med Annette Heick
Forestillingen var udsolgt til sidste billet, men desværre måtte vi undvære Annette Heick (hun havde nok køkkentjeneste hos gemalen LOL). Som altid i Det Ny Teater en storslået oplevelse med fantastiske kostumer, dekorationer - og de synger jo absolut skønt!! Indimellem alt dette skulle der findes tid til at aflæse gas, vand og el sa, modtage samt udlevere nøgler, hvor der atter er nye lejere. Forhåbentlig varer dette lejemål længere . . . . Uforståeligt, at lejemålene opsiges så hurtigt næsten hver gang - jeg glæder mig da til, at jeg en gang måske skal bo der . . . . .

onsdag den 2. marts 2011

StrikCafe - med spisning

For anden gang skulle vi blive i Café Algade og spise - god idé, Lone der fik.
Dagens ret var Grækenlands nationalret Mousaka med oksekød, aubergine, kartofler og bechamelsauce og dertil atter lækkert brød og Tzaziki
- uhm lækkert!

lørdag den 29. januar 2011

StrikCafe - og fødselsdag

Tirsdag fejrede vi 4 års fødselsdag i StrikCaféen
Vi havde skillinget sammen til en buket til Pia som tak for husly - hun havde til gengæld lavet dejlige lagkager til os - hvor er vi heldige at kunne samles så dejligt et sted!!!



torsdag den 30. september 2010

StrikCafe - og fødselsdag

Hver tirsdag eftermiddag kl. 15-17 har vi StrikCafé i Café Algade - og normalt er vi en halv snes deltagere. Tirsdag fyldte Anette 49 år for anden gang, og hun havde annonceret, at hun da selvfølgelig kom. Det betød, at alle registrerede mødte op, så der snart er brug for en udbygning af caféen ROFL
De fleste medbragte en lille gave, som Pia samlede i en kurv med flag - også bordet var pyntet fint med flag
Anette var meget rørt over gaverne - og der var også mange fine ting iblandt



Efter gaveudpakningen var der lagkage med flag - og Anette skar det første stykke

UHA! Det var godt!!!!

mandag den 10. maj 2010

Geilsk Topstykke

For en god tid siden havde Vibeke i StrikCaféen lovet sin datter at få strikket et topstykke. Hun kunne ikke selv strikke på pinde 3,5. Hun fik aftale med en, der ville strikke, men efter forgæves forsøg på at komme i gang, gav vedkommende op.
En tid gik.
Så spurgte Vibeke Erna, om hun ville gøre et forsøg . . . .
Utroligt men sandt, tirsdag kom Erna retur med det - hun havde ikke kunnet "knække nøden".
Jeg havde jo strikket i str. 6, så jeg lod mig overtale - og projektet er jo ikke umuligt - man skal bare have fuldstændig ro, holde tungen lige i munden - og bruge rigeligt af maskemarkører . . . .
Søndag var jeg nået til pullen - nu får Erna "lov" at strikke resten . . . .

søndag den 14. marts 2010

endnu en uge er gået

For en tid siden spurgte Pia, som har Caféen, hvor vi har StrikCafe hver tirsdag eftermiddag, om vi kunne tænke os at lave en udstilling af, hvad vi strikker - og måske sælge noget af det.
Nu er det kun et par af os, der sælger de ting, vi strikker - vi andre strikker bare til andre . . .
Vi aftalte, at de skulle være tirsdag og onsdag i denne uge. Anette og jeg lånte et par halve damer i genbrugen - og en del af os mødte frem en times tid før normalt.
Et selskab havde meldt deres ankomst, så der blev udstilling på sofaen, 3 runde borde og et enkelt mere. Jeg var i besiddelse af 3 meter beige nervøst velour, og det blev med lidt besvær lagt over sofaen som baggrund. Birte havde hæklet lagkager og rudnekager - og dem købte Pia fluks.
Der var et bredt udvalg af sjaler, huer, bluser, babytøj m.m.
Pia ønskede at købe både Ernas og min baktus, dvs. Erna kalder sin en karius -det er baktus med hulmønster.
Der kom en del forbi - og mon ikke der bliver nye medlemmer af StrikCaféen.
Om onsdagen kom en dame forbi og ville købe 2 huer - nu må vi se, hvis de lige er - hun tog dem i hvert tilfælde med hjem - og vil komme forbi og betale . . . . .
StrikCaféen var flyttet til bordene ud til gaden - men der blev snakket og strikket - endog sokker såvel på 5 pinde som rundpinde.

fredag den 5. marts 2010

uge 9/2010

Efter en week-end, hvor regnen bare stod ned i "stænger" var meget af sneen på matriklen formindsket, branddammen var nærmest så overfyldt, at der også var en sø på vejen. Laban er flyttet ned i stuen og hygger sig her med Laban.
Tirsdag formiddag var jeg som sædvanligt i børnehaven - og DH besluttede sig for at køre på "Andelen" efter foder til såvel får, som katte og hund. Andelen har nu skiftet navn til det meget mundrette Danish Agro - ikke som en linje under DLG, men som et helt nyt danglish navn - hvad der så er meningen med det . . .
Tirsdag middag, da børnene kom på legepladsen, var det det smukkeste solskin - men så!!!!!
Ca. kl. 14 kom de første advarsler i radioen om problemer med sne - og snart efter kom sneen her til matriklen. Faktisk kom der så meget, at jeg overvejede, om jeg kunne køre i StrikCafé - men da jeg havde en "halv" aftale med Stevnsbladet - (se side 22) måtte jeg af sted. Snebygen varede dog kun til ca. kl. 15.30 - og så blev det atter det smukkeste solskin - rigtigt aprils-vejr.

onsdag den 27. januar 2010

Fødselsdag i StrikCafé'en

23. januar 2007 startede StrikCaféen i Store-Heddinge. Nogle deltagere er faldet fra - og mange nye er kommet til. Da vi startede, var det Annette, der havde Café Gimle - efter hende kom Janne til, og hun fik desværre hurtigt "banket den butik ned" og lukkede fra den ene dag til den anden i eftersommeren 2008.
Gode råd var dyre - hvor skulle vi så finde plads??
Nogle ville gerne mødes privat - men så var idéen jo borte - og det ville blive mindre uforpligtende.
Jeg spurgte omkring - bl.a. på Stevns Bibliotek - men her kunne vi ikke lige komme ind - det skulle behandles først - og vi ville jo også støje for meget i læseafdelingen !!! - tja . . .
Vi fik lov - mod kontingent - at komme ind i Nørregade hos de "aktive pensionister" - det var noget bøvl!! Jeg skulle være der i god tid og låse op, slå alarm fra, sætte kaffe over - og også være der til sidst og låse - men vi havde da husly.

Så i december 2008 slog Pia og hendes charmerende, græske mand dørene op til Café Algade - en kopi af en berømt café i Paris - med draperede gardiner, prisme lysekroner og spejle i guldrammer. Jeg henvendte mig - og efter lidt tøven - startede vi i december 2009 - stadig hver tirsdag kl. 15-17. Hvor mange er I, spurgte Pia - og jeg kunne kun sige, vi er nok 8. Selv om vi er flere, passer det meget godt med, at vi er ca. 8 hver gang.

For 2 uger siden gjorde jeg Pia opmærksom på, at vi ville fylde 3 år den 23. januar - og i går overraskede Pia tanterne med lagkage - og ikke nok med det - der var flag - både udenfor - og på bordet.