lørdag den 17. oktober 2009

Fanefjord Skov

Mandag den 12. oktober var vi atter inviteret til at deltage i en tur, vore 4 Altur-venner, havde arrangeret. Denne gang skulle vi mødes i Askeby




- og vi kørte så til Fanefjord Skov, Luselejet, hvor vi gik tur på rullende sten

- og sprang for ikke at blive ramt, når bølgerne sprøjtede langt op over stranden.



Jeg samlede en del hul-sten - andre før mig havde fundet og hængt op på grene på skrænten
- de andre ledte efter raslesten og rav

- og Gert og hans stok tog et hvil i et træ :-)

Kaffen og Inges dejlige smuldrekage blev nydt i skoven - og vi gik lidt mere såvel i skov som på strand






- før vi kørte til Østmøn, hvor Inge i anledning af sin fødselsdag inviterede på dejlig laks - og æblekage


Endnu en dejlig dag i gode venners lag . . .

Med RosQuilterne i det nye teater

Onsdag den 7. oktober kørte kl. 14.45 en busfuld quiltere fra P-pladsen ved Roskildehallen mod København og Det Nye Teater, hvor vi fik rundvisning på teateret
- og ad urenoveret stejl cementtrappe helt op i kuppelen med udsigt over det meste af København - og hvor de har deres øvesal.
Vi kan nu alle berette, at vi har været på scenen
- her er udsigten derfra
og lysekronen
Bagefter var vi i salen, og på scenen var 4 forskellige kustymer, som vi fik forklaret fremstillingen af
- og så sluttede vi af med gruppebillede af alle deltagere

Efter et par timer kørte bussen retur til Roskilde - og i Ungdommens Hus fik vi hver 2 stykker smørebrød og ostemad, kaffe og småkage

en dejlig, inspirerende dag

sorg

efter hjemkomst fra Ungarn gik mandagen med udpakning og tøjvask, så først sidst på dagen kom jeg til at tænke på, at SØS stadig lå ovenpå og sov - og jeg egentlig ikke havde set hende nede hele dagen - og det var der desværre en grund til. Hun trak vejret meget med besvær - og tirsdag formiddag måtte vi så køre den tunge vej til dyrlægen, hvor hun fik en sprøjte og sov ind. Søs blev sammen med sin bror Frederik født af en vildkat i hegnet om haven, den første sommer, vi boede her. Vi havde medbragt Gertrud og Olga, men efter nogle uger forsvandt de, uden at vi nogensinde så dem derefter. Så vi "lokkede" med mælk og mad - og begge killinger flyttede ind. Søs var noget reserveret, og vi havde den "aftale", at hun fødte sine killinger nede hos Jan midt i "byen". I 2007 bestemte hun sig dog for, at denne gang ville hun føde i vores hus - der kom en killing - og hvilken!! Taliban, utyske blev han kaldt i begyndelsen, og Albert har da også altid følt sig som "overkat" her på matriklen. . . .
- og som om det, at vi mistede Søs, ikke var nok - ja så fandt jeg onsdag morgen vores røde kat, Felix, død på køkkengulvet - om det har være rottegift, forgiftede mus eller andet ved vi ikke, men der er blevet meget tomt her i huset med kun 1 inde-kat - selvom Albert jo fylder meget . . .
Vi har jo godt nok Laban (lækker grå og hvid), som selv kan komme ind af kattelemmen - men som kun spiser og sover her - og ikke vil i nærkontakt!!
- og Emil (rundstrikket stevnskat), som ikke kan finde ud af kattelemmen, men som springer på terrassedøren, når han vil ind og spise - og som heller ikke vil røres.

bustur - hjem fra Ungarn via Wien

og "die romantische Strasse"

Bustur til Ungarn og Budapest

Mandag den 28. september - i dag skal der køres ca. 500 km - fra Prag til Budapest. Morgenmad kl. 8, afgang kl. 9.30 langs Donau. Forbi Brno (Tjekkiets 2. største by med 300.000 indbyggere). Pga våbenindustri blev byen bombet under krigen og er nu en helt moderne by. Ind i Slovakiet, der blev selvstændigt i 1992. Munken Gregor Mendel levede i hele sit voksne liv i et kloster i Slovakiet. I barndommen arbejdede han som gartner og med biavl - og i klostret gennemførte han talrige eksperimenter (analyserede mere end 28.000 ærteplanter) og fik som genetikkens/arvelighedslærens fader tilnavnet den nyttigste munk i historien.
2. december 1805: Napoleon sejrede over Russerne og Østrig/Ungarn i Slaget ved Austerlitz, også kaldet 3-kejser-slaget , idet 3 kejsere deltog, (Kejser Napoleon I besejrede den russiske kejser Aleksander I og den tysk/romerske og østrigske Kejser Frans II). - Hvert år samles nedenfor bakken Santon tusinder af besøgende og turister for at følge den troværdige rekonstruktion af slaget. I dette arrangement, som regnes blandt de største af sin slags i Europa, deltager tusinder af soldater i replikater af de historiske uniformer.
I Bratislava (500.000 indbyggere) holdt vi frokostpause - i TESCO supermarked (kl. 14-15) - Der var en Pizza Hut restaurant - så vi fik pizza og cola/vand.

Fra Bratislava til Wien er der 50 km
Fra Bratislava til Budapest er der 300 km

kl. 18.30 ankom vi til vores hotel i centrum af Budapest Novotel - vi fik værelse 112 - med 1 dobbeltseng og én dyne!!
kl. 19,30 middag: græsk salat med mange peberfrugter (!), bøf Bourgenion, chokoladekage

Ungarn bustur via Prag

Søndag den 27. september lød alarmen kl. 04.30, vi fik pakket det sidste i hhv. den store og den lille røde kuffert - 05.30 kørte vi til Fakse, og Jan kørte os til Lellinge, hvor der var påstigning i bussen, der derefter kørte til Rønnede, Bilka Næstved for opsamling, Rønnede, motorvej, Stensved for sidste påstigning - og derefter til Falster, hvor Stoffer steg på i Væggerløse - og med færgen fra Gedser kl. 9 med ankomst i Rostock 10,45 - og så gik det ellers sydpå med pauser hver anden time, så det mærkedes slet ikke som så lang en tur - og jeg havde jo også medbragt strikketøj - dels rundstykke (hvor jeg dog løb tør for garn), sokker til mig selv - samt 3 x sokker til hjemløse mænd.

På trods af lastbilfri søndag var vi forsinket,


og ankom ca. 19.15 til Prag, hvor vi straks gik til Folkets hus for aftenmad:


gulasch-suppe, oksemørbrad i flødesauce,



honningkage

Efter maden var der gåtur rundt i byen, hvor vi ifølge Stoffer fik en 2-dages tur - det kunne også mærkes på fødderne :-)




Vi ankom til Hotel Academic kl. 23
NB - skulle vi få lyst til at komme tilbage, ja så er der måske mulighed for at leje en norsk piges lejlighed, når hun er hjemme i norge

lørdag den 26. september 2009

Bryllupsquilten færdig

8. august 2008 - 080808 - blev DS gift på The Blue Water, Sri Lanka - jeg medbragte blokke - som gæsterne blev bedt om at skrive på - hver på deres sprog - vi var ialt 17 - fra 10 forskellige nationer

Det har været en lang rejse at få syet blokkene sammen - og samlet til en top - og derefter såvel maskin- og håndquilte - og så lukkekant og "ærmer"
- og mærker bagpå
- men i dag blev den færdig, lige i tide til at DS kunne tage den med hjem - i skrivende stund er han i fly på vej til Bangkok - en 11-timers flyrejse

Brudeparret havde ønsket sig en lille quilt - den er ca. 1x1 mtr - og med stjerner

dog har jeg håndquiltet hjerter i alle mørke firkanter . . .

På bagsiden er dels et foto af de fleste deltagere
- dog mangler et par stykker, men det har vi først efterfølgende
set - første reaktion på fotoet var, at det lignede et fodboldhold med coachen ude til højre

desuden er der en label med mit navn.

patchworkudstilling i Æblehaven i Fakse

I Æblehaven i Faxe foregår der utroligt mange aktiviteter
bl.al er der en gruppe, der syr patchwork

I den forgangne uge har der været udstilling
- og onsdag kl. 10 ankom Lis her til matriklen og vi kørte til Faxe
Her fandt vi mange fine ting - specielt var der mange tasker, toiletpunge, dækkeservietter, puder og andre "småting" - foruden større quilts
her er, hvad jeg har valgt at vise

Juletræstæppe







tasker





dækkeservietter







onsdag den 23. september 2009

Strimmel-taske kursus i Køge

Onsdag den 9. og 16. september havde jeg meldt mig til et kursus i taske, syet af jelly-rolls - med undervisning af Dorthe Jollmann.
Egentlig kunne jeg jo selv have skåret 10 strimler 2½" brede - men det er jo lettere blot at købe sig fra det - så det gjorde jeg

Undervisningen var fra kl. 13-16 - og efterfølgende kan jeg konstatere, at med mindre man har syet en hel del mellem de to undervisninger - så er det for kort tid.


Dorthe vist og fortalte - og vi gik i gang med at sy strimlerne sammen til et stykke - derefter strøg vi termofoer på begge sider med bagepapir over - det skulle forhindre, at det kryber senere.

Dorthe havde lavet et sindrigt mønster - og vi nåede alle at få skåret stykket ud - for det var slut for første undervisning
Jeg nåede at få quiltet stykket før næste undervisning - og lagt 2 lag vliseline i bunden

Andre kunne vise frem, hvad de havde fået ud af de trekanter, der var skåret væk - en havde syet en fiks taske


- en anden 2 toiletpunkg

- og så syede vi ellers videre - bund - tasken blev syet sammen - stykke foroven syet og quiltet - volumenflies på foret - lomme til flaske o.a. - lynlåsstykke - og snore til hanke - hu-hej

og Dorthe for rundt fra den ene til den anden og forklarede

Taskerne blev meget forskellige og alle spændende









her er min, som den så ud, da kurset var forbi
i dag - onsdag mangler jeg blot at qulte hankene mellem snorene, håndsy tasken til foret - og sy knapper i :-)


- og der blev målt ud af bæltebånd - vliseline - snore - termofor


Dorthes første taske - lidt større og i japanske stoffer







På sådant et kursus er der jo også somme tider "sidegevinst"
En af deltagerne havde på DPF træf i Roskilde - hos Quiltefant - købt denne Amy Butler Organiser - til kr. 139!!!!!

Sådan en måtte jeg bare have - og jeg var heldig, at der lige var en tilbage - og den befinder sig nu her på matriklen :-)