tirsdag den 19. august 2008

Sri Lanka - Rituelle Masker - og Guden Ganesh

Cobra Mask - Wooden Mask from Sri Lanka
Dwi Naga Raksha, the Twin Cobra Devil, brings protection from all dangers.
Fire Mask - Wooden Mask from Sri Lanka
Gini Raksha, the Fire Devil, subdues enemies and brings friendship and harmony.

Peacock Mask - Wooden Mask from Sri Lanka
Mayura Raksha, the Peacock Devil brings peace, harmony and prosperity



In the hindu religion, the elephant head God Ganesh is also known as Ganapati, Ekadanta, Vinayaka, Heramba, etc. He brings joy and happiness to the family and may remove all the Obstacles. Innumerable crowds praise this benevolent Lord all over India. He is always worshipped first in temples and private houses. Less known tantric practices are also known. Visiting India, going to temples provides auspicious opportunities to get a first experience aiming to learn and to understand... Foto fra Sørens bryllup 080808.

The birth of Ganesh
Each Purâna reports a different story to narrate the birth of the god Ganesh. Some legends tell that he was born from the Shiva spirit (mânasika putra) ; others, in fact most of them (Vâmana-Purâna, Matsya-Purâna, Skanda-Purâna), Ganesh is the creation of Pârvatî .
In certain vishnuït stories, Ganesh is considered like a Krishnâ embodiment.
According the very well known Shiva-Purâna version, the Shiva's wife, Pârvatî the Mountaineer, was disturbed once by her husband who entered the house, even though she was taking her bath.
The goddess felt annoyed, because she didn't have any personal servant to guard her door. So, she rub her body skin and, with the perfumed unguents obtained, she molded the shape of a young boy, as glorious as daylight. Then, she granted him life and named him Ganesh, ordering that he should be on guard in front of her house.
When the child intended to impede the great god to enter the house, Shiva enraged, transformed himself in his Rudra form and requested the to attack Ganesh. In the battle, Ganesh got his head cut off.
Ascertaining the incommensurable disaster striking her son, Pârvatî was inconsolable. Unable to find the child head, Shiva grafted a elephant head on the dead body and gave him life again. Trying to repair his big mistake, he recognized Ganesh as his son and empowered him on all his servants; so he became "Ganapati".

lørdag den 2. august 2008

Sri Lanka august 2008

Så er det sidste ved at være på plads i kufferterne. Gert kom hovsa lige i tanker om, at han gerne ville have renskrevet bryllupstalen - og lige have den oversat til engelsk og udskrevet i rigelige exemplarer - det var ikke lige med i min planlægning.

Jeg blev færdig med Zig Zag'en i nat, og den er vasket og pakket med ned. Jeg fik ikke nået at forberede noget sytøj - men medbringer et par bøger - og strikketøj: Panelerne og en solbluse til Kaya - Model i Familie Journalen den 21. juli.

Vi flyver kl. 12 til London, derefter til Doha, Qatar - og så til Colombo, Sri Lanka (Ceylon), hvor vi ankommer 8.15 a.m. lokal tid. (de er 3½ time forud for os) Søren har arrangeret for en bil til at hente os til http://www.bluewatersrilanka.com/ - hvor vi skal bo.

Som lovet begyndte det at regne her til aften - dejligt for haven, den trænger!!

....- mere følger

torsdag den 31. juli 2008

bryllupsquilt - blokke

I går kunne man med rette spørge mig "hvor'n skær'n" - ligesom jeg i dag kunne svare "strygende" - det er godt nok varmt i dag - og det bliver ikke bedre af at stryge blokke.
Jeg kan også spørge mig selv: hvornår bliver man klogere - og til det ret retoriske spørgsmål svare "aldrig".

Tilde skrev, at til D-13 Fields of Dreams skæres
1 kvadrat der er 3½", som bliver til midten
2 kvadrater der er 4", som skæres på diagonalen og bliver til hjørnerne. Hvis du er sindsygt god til både at skære lige og sy en præcis 1/4" søm, kan du nøjes med at skære hjørne-kvadraterne 3½". Hvis du er som mig, så skærer du dem 4" og skærer hjørnerne af inden du begynder at kæde-sy dem

ja indrømmet - jeg er nok ikke sindsygt god til at skære og sy præcist - men alligevel! så jeg skar dem 3 3/4 - men det er ikke her, man skal være økonomisk, det betaler sig ikke!!!

så nu er jeg lige i gang med at skære nye hjørner: 4" - og i diagonalen - og sy flere med lys midte.
Hvis man kigger nøje efter på fotoet - så kan man godt se stjernerne - ikk'?

onsdag den 30. juli 2008

Bryllups quilt


Syvejr eller ej - i dag skulle det være!!!

Jeg startede langsomt op - jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har siddet ved symaskinen - havde næsten abstinenser :-)
Jeg syede lige skulderpuder i 3 nykøbte bluser og lagde et par sorte Misha buxer op - de har vist ligget i snart et år - og så gik jeg i gang med at skære - fryseren i grovkøkkenet, som har det med at blive overfyldt med post, papirer med mere, var blevet ryddet i løbet af week-end'en, så skærepladen var fundet!! Nyt blad i skærehjulet - og så deru'a' - Først sagde Søren, at vi blev 25 - derefter at der kom 18 gæster - så jeg må hellere være på den sikre side og lave rigeligt. Der skal nogle med lys midte og nogle med mørk midte - og her ses guirlanderne - hvor der er syet trekanter på 3 af siderne - Albert undrer sig såre over det - han har jo heller aldrig oplevet jul og juletræ i dette hus - for sidste år var han alene (med de øvrige misser) - i huset, mens vi var hos Søren i Male', Maldiverne.

- og så lige et par billeder af Søs, Albert og (skrækkelige) Emil - Søs er mor til Albert, som blev født foråret 2007 som indekat og enebarn - og har frygter intet. Emil derimod er tilløbende og er ikke meget for at blive kælet - kun hvis der er ost i luften.

Åh, at applikere en iris


Appliker din yndlingsblomst - lød ønsket - men når nu iris absolut er min yndlingsblomst - så elegant. Den ikke holder længe i stuen, men er skøn at skue i haven. Jeg har nogle gamle, blå fra Lolland - og de trænger til at blive plantet om - det må blive til efteråret - nu har jeg jo tiden .....
men hvordan applikerer man den lige??
Ifm. at jeg skulle finde et mønster til bryllups quilten, lånte jeg nogle bøger af min patchwork-veninde (hun har om muligt flere bøger end jeg har), og da hun opdagede, at hun havde 2 af den samme bog - så fik jeg: Encyclopedia of Classic Quilt Patterns - 101 All-Time Favorites - og minsandten om ikke der både var til bryllupsquilt - og en quilt med iris'er - og resultatet blev således. Det er skønt og beroligende at applikere - man er li'som nødt til at sidde helt stille - og det er ikke noget, jeg normalt gør i - men måske kommer det nu i pensionisttiden. Jeg bruger normalt YLI silketråd - og forleden opdagede jeg, at http://www.birkelundfatquater.dk/page159.html har YLI silketråd til halv pris – det blev godt nok dyrt!!! - man må jo have alle farver, selvom grå i princippet kan anvendes til alt - men nu kan jeg bare applikere derudaf:-)

Zig Zag, Paneler, spiralsokker til Silje og Strik Café


Jeg har længe sukket efter syvejr - men det bliver det ikke.
Det har været varmt og solrigt i mange dage nu, og så føler jeg li'som, at der er mødepligt i haven. Det bliver spændende at se, om haven bliver helt perfekt og ukrudtsfri til næste år, hvor jeg er pensionist på heltid - ja, det kan kun tiden vise.

Det er også lidt nemmere lige at strikke en omgang eller en pind mere - så jeg er nået lidt langt på min ZigZag - men dog ikke så langt, at jeg kan nå at blive færdig til vi rejser til Sri Lanka på lørdag.
Spiralsokkerne til Silje er nu færdige - der blev 3 af et nøgle - 3??? spørger man måske - men hvad skulle jeg ellers lige bruge resten af det nøgle til - og så slider hun dem jo ikke så hurtigt - eller??

Paneler - dette er 3. gang, jeg strikker modellen - først i Aldi bomuld - den blev mega-tung!! - og så i Netto silke - den er ret lækker - men denne gang er det så i Marianne Isagers mercericerede bomuld, og det er rigtigt lækkert at strikke i - jeg købte det med rabat her - og fik en super behandling :-)

Strik Caféen i Café Gimle, Store-Heddinge, som Pia og jeg startede i januar 2007 hænger i en tynd tråd. Anette, der startede caféen og havde den, da vi startede, gik træt i det og overdrog den til Janne, som gerne ville have, at vi fortsatte hver tirsdag kl. 15-17 - men desværre, hun fik den banket godt ned - og besluttede så for en lille måned siden at lukke med få dages varsel - så var gode dyr rådne! Vi fik tilbud om at være i Silkebutikken, som ikke er åben mere, men Vibeke havde nøgle og fik lov til, at vi kunne benytte lokalet.
Fint - men, men, men - Eva kunne ikke komme derind med sin kørestol!!

Biblioteket var jo også en mulighed - men her skal de først drøfte, om de vil have os ind - og det kan jo tage sin tid.

Så kontaktede jeg kommunen for at høre om lokalerne i Nørregade 17 - jo da, dem kunne vi da godt bruge, hvis vi kunne blive enige med "de aktive pensionister", som benytter en del af lokalerne. Jeg havde et møde med formand, kasserer og et par medlemmer - og de havde ingen aktiviteter tirsdag eftermiddag - men, men, men - vi skulle være medlemmer og betale 30 kr i kontingent om måneden - og betale ½ år forud. Jeg foreslog, at vi fik et "prøvemåltid" - dels for at høre, hvad de andre sagde til det - dels for at finde ud af, om Eva kunne komme igennem de indvendige døre - der er kørerampe til indgangsdøren.
Det er jo ikke optimalt at der skal betales kontingent, for det udelukker jo eventuelle andre, udefrakommende i at deltage - men vi blev enige om at takke ja, indtil Café Gimle måske åbner med ny ejer.

I am a
Snapdragon

What Flower
Are You?

You Are a Snapdragon
"Mischief is your middle name, but your first is friend. You are quite the prankster that loves to make other people laugh."

søndag den 27. juli 2008

sommerhus

Tirsdag gik det så løs:
Gert startede med at male skorstenen, og vi har nu strandens hvideste skorsten :-) - derefter kastede han sig over taget, der først skulle lappes i alle huller og jeg gik i gang med at skrabe løs maling af vinduerne.
Efter forsigtigt at have fjernet al løs maling og det meste kit - tog jeg grovere midler i brug - nemlig en elektrisk sliber - derefter fik alle vinduer en omgang Gori grundingsolie. Da det var tørt, begyndte jeg at kitte - der var rigtigt mange kanter at kitte!!!
Onsdag morgen tidligt fortsatte jeg med at kitte vinduerne - Jeg havde selv købt en bøtte linoliekit, men for en sikkerheds skyld havde DH købt endnu en bøtte - den var brun - men det ses ikke, når først det er overmalet med blåt. Næh, måske ikke på den side - men indvendig, tjaaa - så lærte man det!!! Jeg fik da brugt rub og stub af begge bøtter kit til vinduerne.
Jeg var så nødt til at køre til XL Byg i Otterup efter maling - jeg medbragte en "skal", så jeg fik næsten samme farve igen - for, som min far i sin tid sagde, sommerhuset er "blåt til lyst".
Hvert år er der en patchworkudstilling i Dyrup Kirke - Dyrup, sagde hende, der er født i Grønnegade, Odense - det ligger da ikke langt fra Otterup - lige oppe i Næsby - så der kan jeg lige smutte ind og kigge!!! - jeg skal så lige fortælle, at Dyrup ikke ligger i Næsby - Dyrup ligger langt ude ad Faaborgvej - så lige og lige - men jeg fik set udstillingen - en del nydelige restetæpper o.lign - ikke meget nyt under solen - men nydeligt! Her er et par quilts fra udstillingen - først Agnete Holm Larsen leg med 9-patch - også kaldet hidden 9-patch - og nederst Lone Olesen's restetæppe, hvor hun har brugt en del silkerester.
- og når jeg så alligevel var ved Odense, så kørte bilen af sig selv lige op til GarnBixen i Søndergade, hvor jeg fik købt strømpepinde i 2,5- jeg havde mistet den ene, da Silje prøvede de ikke helt færdige spiralsokker - så nogle spændende nye (mestendels Marianne Isager) strikmodeller - og ikke mindst fik en fornuftig snak om strik - og var i Tørresø igen ved 14.30 tiden, så jeg nåede at kitte færdig og male alle vinduer første gang.

'For lige at illustrere nødvendigheden i at male, er her et billede af før og efter maling - jovda - det pynter. Jeg glemte lige at fortælle, at Gert tirsdag også fik malet med cempexo - det var noget, der pyntede. Gert fik spredt asfalt/tagtæt over hele taget, så nu er det forhåbentlig tæt - og vi kan gå i gang indendørs.
Torsdag aften kørte vi atter mod Stevns - det var dejligt med 3 hele dage, hvor vejret bare var med os - og nu har vi da ikke det hængende over os.

Fredag var mit livs sidste feriedag - underligt, at der nu ikke længere er brug for min arbejdsindsats - dvs. jeg er trods alt ønsket en gang imellem efter behov, det er da altid noget.

Sommerhus

Mandag kørte vi i styrtregn mod Fyn - vi (læs DH) planlagde egentlig at køre kl. 13, men jeg fik ikke lige nusset mig færdig, pludselig var der en hel del ting, der liiiige skulle gøres - og i sidste øjeblik opdagede jeg, at jeg søndag kun havde ordnet ribs'ene - og stikkelsbærrene lå stadig og ventede på nipning, pakning og frys - der blev også 2 kg af dem!!! - så klokken blev 14.30, før vi kom afsted. Jeg havde puttet GPS'en over i Mazdaen og ville følge anvisningerne mod Tørresø - det blev dog lidt vidtløftigt - men jeg fik da genset Risingeskolen, hvor jeg gik fra 1-5 klasse, fordi vi i første klasse boede på Kærmindevej. Den gang var der marker - det er der ikke mere!!!!
Via Bredstegade, hvor Rikke, Silje, Kaya og Ted bor indtil de flytter i eget hus, kom vi til Tørresø, hvor vi landede så sent, at der var dømt afslapning!!

sommerkjole til Silja


På vej til sommerhuset i mandags kørte vi gennem Bredstegade i Odense, og jeg fik afleveret sommerkjolen til Silje. Opskriften er fra et 7-8 år gammelt Hendes Verden - og garnet er bomuld fra Brugsen m.fl.