onsdag den 25. juni 2008
Min computer er død!!!
Det gjorde den ikke! først var den vanskellig at starte og slukke - men jeg er jo tålmodig, så det gik - så annoncerede den datafejl: cyklisk redundance - og endelig nægtede den at åbne outlook.
Nu er det jo sådan, at hele mit liv ligger på computeren, og jeg skriver ikke ud - for det er jo ikke nødvendigt, jeg kan altid finde det - det kunne jeg så ikke alligevel.
Det forlød først, at det var en virus, som jeg så havde fået for første gang - men det var meget værre, idet harddisken var ødelagt! Den var 5 år, og det er øjensynligt den alder, sådan en kan nå - tjaaa, så blev man så meget klogere.
I går var jeg så i Bilka og købte såvel en stationær som en bærbar - den sidste er den, jeg skriver på nu. Officepakken, som kun indeholder word, excel og outlook kostede en mindre bondegård, dvs. 4.300 kr., og nu er jeg meget spændt på den version, om den er meget anderledes end XP
Min IT-ven forsøger at kopiere så meget som muligt over til den nye computer - forhåbentlig også outlooks adressekartotek. Men så mangler jeg lige Front Page til hjemmesiderne - og alle de andre programmer, der er kommet hen ad vejen - godt, at jeg snart bliver pensionist :-)
søndag den 15. juni 2008
International Strik i offentlighed dag

- og jeg må med skam bekende, at tiden p.t. løber fra mig.
Livet er
inddelt i arbejde, køre bil, spise og sove, og energien er stort set ikke til andet. I dag kunne jeg med rædsel konstatere, at jeg ikke kun har 9 arbejdsdage tilbage, for min kontrakt løber ikke til 1. men til 4. juli - suuuk!!
Vi var en del, der mødtes i København fra 13-16.30 i haven ved Kunstindustri Museet, hvor også Grønnegårds Teatret har hjemme. Der blev snakket og grint og strikket en del.
danske fødselsdagsflag på bagsiden.Jeg strikker på en Karen Noe feriebluse i limegrøn hør og blågrønt merc. bomuld - det går hurtigt. Dertil applikerer jeg indimellem jordbær på et krusunderlag. Så det bliver da til lidt indimellem.
søndag den 25. maj 2008
Strik-in hos Olga i Ishøj
Vi var 6, der havde meldt os - men de 2 kunne øjensynligt ikke finde, hvor Olga bor, men vi 5 hyggede os gevaldigt fra kl. 13.30 med kaffe, the, boller, kager og slikHer ser vi Olga, værtinden, og Lise fra Ringsted. Lise var i gang med at hækle en babytrøje - Olga strikker hynder til huset i hendes nyttehave,

her er så Valeria fra Rungsted, der er i gang med en sort/hvid cardigan fra Drops - sammen med Lise- og Julie fra Ringsted, der strikker en fin trøje til sin datter på 1 år - påfuglemønster, p. 2,5 og merinould - sådan!!!
og mig? ja fotografen er jo aldrig med på billeder, men jeg fremviste min SuperKarla, hvor jeg skal i gang med firkant nr. 19 - min færdige Bitte/Etta, som lige skal vaskes - og det igangværende stikketøj - sommerbluse fra Karen Noe i bomuld og hør.
- og så lige et billede af min Magnolia Susan - og Klematis Montana'en, der nu vokser langt, langt op i vandgranen.og så lige lidt sørgeligt. Gert var så glad for sin nye Ginge havetraktor, som vi købte i Superbrugsen, Store-Heddinge. Glemt var problemerne omkring levering - der var lovet træk - det var der ikke. Der var lovet, at den var samlet, når vi fik den - det var den ikke - men så fik vi den bragt hjem og samlet - og så kørte den så også
- meget kort tid. Gert opdagede, at den lækkede olie på ladegulvet, hidkaldte vores smed, som kunne konstatere, at det var en alvorlig samlingsfejl. Brugsuddeleren blev kontaktet, Hårlev Maskinforretning hentede den fredag - og vi må så vente på, at vi får den igen - derfor er græsset ikke nyslået under Magnolien - surt!!!!!
Gud mildner luften for de klippede får
- og vore får blev klippet i går, lørdag. Da endelig fåreklipperne ankom - gik det hurtigt, og i løbet af ½ time var alle nyklippede, og så begyndte den sædvanlige larm, idet lammene øjensynlig ikke kan kende deres mødre uden uld :-)
Fårene har efterhånden vænnet sig til at komme ind hver aften - og Ludvig, hvis søster ræven tog, er mere end kærlig - her er han forrest ved lågen - og det må være spisetid, når "hend
e-der" er her!! - Det er dog ialdrig en god idé at kæle med et vædderlam - men ham her bliver jo blot et meget fint skind til efteråretEfter regnen vælter det op i køkkenhaven - kartoflerne til venstre er langt fremme - og det er også de øvrige produkter. DH har hørt mig sige så mange gange, at blot 1 time daglig lugning vil hjælpe - og han har faktisk i år været derude med roehakkeren flere gange.

Selvom lupiner siges at være det mest pågroende, man kan tænke sig, så har det kostet mig meget arbejde at få dem til at gro her på Solbjerggaard. Men nu står de i det "bageste hegn" ud mod fårefold og køkkenhave - og er de ikke bare dejlige disse blå lupiner?
nu kan det ikke blive værre
Først tømte DS sit hus for at leje det ud, mens han er på Maldiverne - mange ting blev flyttet til vores hus - og på loftet!!
Så døde min fru moder 18. februar 2007 - og mange ting blev flyttet til mit hus!
Nu var Søren så hjemme på ferie i uge 20, og kasserne fra loftet blev flyttet ned, gennemgået og sorteret - og nu har jeg 3 kasser porcelæn, glas og køkkengeråd i frontværelset - og 2 kasser engelske bøger i stuen!
Så gik han i gang med de 10-12 flyttekasser fra mormor, som har stået i laden det seneste år. Alt blev pakket ud, vurderet, fotograferet og atter pakket ned - og der står nu en stor flyttekasse i stuen med det muselmalede kaffestel, min farmors stolthed i gartnerboligen på Oreby ved Saxkjøbing. Det skal så vente på, at et speditionsfirma kommer og pakker det "selv" og transporterer det til Houston, Texas.
Derudover blev Søren og jeg enige om at flytte en gammel 2-personers sofa fra biblioteket til "karlekammeret" og fjerne sengen der - idet der nok ikke kommer nogen, som skal sove der længere. Dermed blev der plads til min fars store, gamle egetræsskrivebord, der har ikke har haft godt af at stå i laden i næsten 2 år. Det indebærer også et behov for mig til at gennemgå papirer m.m. for at få ryddet op - og så håber jeg så bare på bedre tider - hvor ville det være skønt med orden i huset!!
onsdag den 14. maj 2008
cykelcamping - gæster i haven

Min fødselsdag
Min fødselsdag 6. januar blev fejret på Maldiverne - Usha havde arrangeret en udflugt med båd fra Kurumba, Foruden 3-mands besætning var der 2 guider til 2 russiske par, et nygift amerikansk/indisk par fra New York - og os.Vi sejlede først ud et sted, hvor man kunne dykke, så på besøg på en lokalø, hvor der boede ca. 1.000 mennesker, mest ældre og børn, idet dem imellem er på arbejde på andre øer - og til sidst til en picnic-ø - hvor en kok
fra Kurumba ventede med lækker grillmad.Om aftenen fik jeg den smukke opsats med røde roser af Usha og vi spiste på resortets indiske restaurant, hvor bordet var pyntet med røde og grønne ris "happy b'day".

2.pinsedag, mandag den 12. maj, hvor DS var hjemme i Danmark, havde vi så inviteret familie og venner kl. 13 - det var en meget smuk og lun dag - men sidst på eftermiddagen kom en frisk, kold vind fra øst, så det var alligevel godt, at vi holdt festen hjemme i haven. Vi fik dejlig mad fra Kokken og Jomfruen - og som ønsket var der flere sange :-)
tirsdag den 13. maj 2008
Søren og Usha gift på Sri Lanka
søndag den 4. maj 2008
Uge 18/2008
DS Søren ankom til Danmark fredag eftermiddag - det gjorde hans kuffert dog ikke!! - den var blevet borte enten i Dubai eller Düsseldorf. Heldigvis har han en forsikring, der gør, at han kan købe for op til kr. 5.000 - og når man skal have både tøj og toiletartikler til nogle dage, er det såmænd ik
ke så megetComputertasken og posen med bøger og cigaretter faldt til jorden lige inden for døren og Søren fandt hurtigt ynglingshjørnet og fortsatte på den p.t. igangværende bog
- som om det ikke er 9 måneder, siden han sidst var hjemme :-)
Lørdag morgen gik turen så til din

Tøjmand, hvor han fik købt alt fra sokker til jakke - og derefter til Matas og Brugsen efter diverse toiletartikler - det værste at mangle - oplader til telefonen - måtte han dog køre helt til Køge efter - men intet er så galt, at det ikke er godt for noget, og han fik så konstateret, at han ikke har glemt at køre bil - På Maldiverne har han motorcykel til rådighed - ikke bil.

Søndag over middag kørte han mod Århus, hvor han skulle overnatte hos venner fra Skoldhøjkollegie-tiden - og mandag morgen kører han så videre til Hotel Fønix, Aalborg for møder hele ugen.Kort tid efter, Søren var kørt,
ringede de fra Bagagen - og fortalte, at kufferten var fundet og bliver kørt ud i løbet af mandagen - det bliver så til Aalborg. Det var en lettelse med den oplysningen, for Søren havde en del af værdi i kufferten - men nu har han da lært at have den slags i håndbagagen.
der er adskillige kartoffelrækker og derudover er der sået dild, fin pluksalat,
Lammene forsømmer ikke en lejlighed til at få sig en tår mælk - nu varer det ikke længe, før de er så store, at de nærmest løfter deres mor op, når det sker.
Halstørklædet i Gotlandsgarn til Gert er blevet færdigt, nu hvor vi har fået forår/sommer - men så er det jo klar til næste vinter.SuperKarlas Ønskekappe er efter besværlighederne med firkant 15 nu blevet forøget med både nr 16 og 17, så det går støt fremad.
tirsdag den 29. april 2008
Uge 17/2008


.jpg)
