fredag den 30. august 2013

Bente fejrede fødselsdag

Fredag den 16. august fyldte Bente 60 år og fejrede dagen ved at tilbyde alle stoffer til 60 kr/mtr. torsdag, fredag og lørdag.
Egentlig havde jeg jo ikke tid til at køre til Sørup på Falster, men så ringede Vibeke, og vi fulgtes ad fra Rønnede ;o)

Jeg havde lige været på Faxe
Sygehus med gemalen - for røntgen, så vi ankom midt på eftermiddagen - og der var mildest talt ikke den sædvanlige orden i butikken, som der plejer at være - lidt stoffer kom da også med hjem - til isolering . . . .

Bente bød endog på en meget lækker buffet med alle mulige specialiteter - lækkert!
Gavebordet indeholdt også denne smukke "kage"
Hyggelig eftermiddag - og godt, jeg sagde ja!!

onsdag den 14. august 2013

Færdigt strik

 Jeg er blevet færdig med vendestrik trøjen til Mishita
Garn: Strømpegarn fra garnudsalg
pinde: 2½
str. 12-18 mdr
Jeg er også blevet færdig med min kortærmede trøje med bølgemønster
Garn: marine Muskat, merc. bomuld
Pinde: 4
jeg mangler lige knapper - så er den klar til at rejse til Wien ;o)

sommerhus - igen

Tirsdag den 6. august kørte jeg atter til sommerhuset - mens gemalen "plejede" hosten derhjemme - jeg hyggede mig dog med disse 3 flyvefærdige svaleunger ;o)
Jeg havde "lidt" svinkeærinder i

Odense og ankom meget sidst på eftermiddagen, så jeg flyttede bare ind og læste og strikkede
Onsdag morgen gik jeg så i gang med at slå græs og samle hø og ukrudt i 3-4 sække til genbrugen
Onsdag eftermiddag kørte jeg til strik i Nr. Aaby hos Sus, og Bente og Connie deltog også.
 Sidste gang, jeg var i sommerhuset, fik jeg kontakt til en murer, som sammen med en tagdækker kom med fornuftige tilbud. Derfor fik jeg torsdag ryddet forskelligt nips og småting væk, så de kan komme i gang uge 33 eller 34. Der bliver lagt nyt tagpap på hele taget - og der bliver muret både inde og ude - Det bedste bliver dog, hvis det ikke længere regner ned hver vinter, så loftet falder ned.
Sidste væg bliver også muret, så mangler der blot væggen i stuen mod syd, men der kommer vel et år igen ;o)

SøndagsPatchwork

Søndag den 4. august var der atter Søndags Patchwork i Lille-Heddinge Forsamlingshus fra 10-20
Vi fik prøvet AccuQuilt maskinen og skåret trekanter
Grethe og Harry havde atter smurt lækkert smørebrød
Da vi var i Gittes sommerhus sidst købte vi mønster og stof til tasken til højre
- dette er Sannes udgave - jeg nåede knapt så langt



 Et andet taskemønster, "vi" har gang i er denne fra Patchworkbutikken i Køge - dette er Gittes seneste udgave med cowboybukser
 Jeg nåede så langt som at lægge op - dels en udgave med cowboybukser, brunt, groft stof indkøbt hos Birte Villa, der kom forbi med stof fristelser, samt gult viskestykke fra Netto
 Den "røde" udgave bliver hør, sort, røde viskestykker fra Netto og et par røde jeans fra Kirkens Korshær i Otterup

Så mangler jeg bare tid til at sy dem ;o)
Aftensmaden bød på Lasagne med lækker salat
Som vanligt en hyggelig søndag i Lille-Heddinge

Besøg i Greve med min kusine fra Australien

Min kusine, Lillian, har været på besøg fra Australien - 5 uger ialt, mestendels fordi hendes lillebror kunne fejre guldbryllup i Faxe Ladeplads. Den sidste uge var der afsat en dag til - sammen med mig - at besøge Lillians tidligere nabo - og en fælles patchwork veninde, Bente i Greve.
Jeg hentede Lillian på hendes base i Rønnede og i Greve ventede Bente med frokost

Siden vores seneste besøg er Bente flyttet i et hyggeligt rækkehus - ikke mindst med en dejlig - og lille - have uden græs - lige en have efter mit hoved
et velindrettet syrum havde hun også med plads til "alt" - og quilts blev vist frem ;o) Der blev hygget og kaglet - en helt igennem dejlig dag.

lørdag den 27. juli 2013

strømper

Det bliver ikke til så meget strikning for tiden - dels er der meget at se til i haven - dels er det varmt
men jeg er blevet færdig med et par spiralstrømper til Mishita - som skal passe til vendestriktrøjen, jeg er i gang med - har strikket højre forstykke, ærme og ryggen og er i gang med venstre ærme
Garn: strømpegarn fra garnudsalg     -     pind: 2½

nye gæster i haven

Fredag aften kom der atter gæster i haven - denne gang fra Holland - på sofacykler
De havde cyklet i 4 uger - ialt 1.400 km - fra Holland til Skagen - sejlet til Göteborg - og cyklet via Helsingborg og København her til Stevns. Lørdag gik turen videre sydpå mod Rostock og Berlin.

nye oplevelser på matriklen

Torsdag var vi hjemme igen på matriklen ca. kl. 17, så der var tid for fruen at gå i køkkenhaven og finde nogle grøntsager - de var nærmest groet til i løbet af den måned, gemalen har kørt brænde ind. Jeg blev der ca. 1 time, indtil der blev ringet på klokken - i løbet af den time var vores tidligere nabo kommet forbi og spurgt, om Dooley kunne bo hos os fra torsdag aften - til næste lørdag - og naturligvis kunne han da det. Han kom og lod fuldstændig, som om han altid havde været her - dejligt - Agnes kunne heldigvis kende ham igen - så ingen problemer der ;o)
Desforuden havde tvillingernes mor ringet og spurgt, om vi kunne hente den ene fredag - lidt tidligt - i SFOen - og naturligvis kunne vi da også det - dejligt, at "nogen" stadig har brug for os gamle ;o)

På udflugt med Altur

Torsdag havde vi aftalt udflugt med Altur til Middelaldercentret i Sundby på Lolland
Efter at have taget afsked med vore gæster i haven kørte vi til mødestedet på Farø, hvorfra sammen kørte det sidste stykke gennem Guldborgtunnellen.
Her var regnen også holdt op, og resten af dagen var det atter meget varmt.
Entre for Pensionister er kr. 100 - ikke urimeligt ;o)
Det første, vi så, var kl. 11: en meget humoristisk demonstration af våben gennem tiderne -
Mangonel. ballista, armbrøst og langbue.
Derefter gik vi ind i landsbyen, hvor der desværre ikke var meget liv - væversken, der skal væve 1 meter hver dag for kost og logi samt 2 skilling så vi i aktion senere på dagen - mændene var allerede trætte . . . . Gæssene var nogenlunde venlige her ved smykkeboden

 Kl. 12 var der affyring af bliderne Hver dag udvælges frivillige til at trække kastearmen ned på den ene (mindre)  blide og een blandt publikum får lov at udløse ”skuddet”.


 På den største blide hæves kastearmen ved, at 2 frivillige i hvert hjul går og går rundt og trækker tovet.

Efter blidekastene var det tid til frokost - men der var utroligt mange mennesker, utroligt mange børn og utroligt mange tyskere, som samtidig skulle betjenes
så vi stod i kø en time for at få vores mad
og bagefter blev der taget billeder af ridderne. Kl. 14 var der ridderturnering, hvor den ene ridder dog havde heste
 problemer - men "vores" ridder, Bernhard til Holeby, blev så vinder.
Det var smukt - omend for varmt - vejr og det pyntede på hele området - samt udsigten over havnen mod Nykøbing Falster.

Atter en dejlig dag på udflugt med Altur

gæster i haven - fra Schweiz

onsdag eftermiddag ankom far, mor og 2 piger på cykel til matriklen. Medens tyskerne dagen før valgte at slå teltet op nord for gården, valgte disse at placere sig i haven under hhv. Filippa æbletræet og den japanske Vandgran
- en god beslutning, for DMI havde lovet regnvejr om natten - og løftet blev holdt ;o)
Smart, at en lille cykel kan hægtes bag på forældrenes cykel, så forældrene træder mest. De var fra Schweiz og på vej nordpå