tirsdag den 14. september 2010

søndag på Lolland

Fra Fuglsang kørte vi tilbage ad ko-alleen og til Europas største eg. Derefter videre til Rosenlund, som Barbara Hutton i sin tid fik i morgengave, da hun blev gift med Rewentlov grevens ældste søn - "alle" inkl. min svigermor stod klar med blomster og flag, da hun kom - men hun gad ikke gå ind i den lille tændstikæske . . .
Videre til Krengerup imens DH fortalte historien om, hvordan den nuværende ejer kom dertil.
Vi opdagede, at der i bygningerne var bryggeri - og vi måtte naturligvis ind og have smagsprøver på hhv. 1367 Premium, Classic og Stout, før DS besluttede sig for at købe 5-liters classic

Om aftenen kom Morten forbi og spiste med - og der blev drukket af øltønden til maden, der var let
stegt kylling med ris og karry - og jeg havde stegt løg, squash og restkartofler
Til dessert is - det er jo altid populært

Fuglsang

Vesterhavegaard blev i sin tid udstykket fra Fuglsang, DHs oldeforældre var hhv. kok og kusk på Fuglsang under Bodil Neergaard - og DH var for maaange år siden elev der.
Først fik vi typisk dansk smørebrød i caféen på Kunstmuseet - og så gik vi på havevandring - jeg må altid kigge nærmere på parterre bedet, det er fantastisk og dejligt, at det stadig bevares
Vi gik ind i det største af tuja-træerne
Alle forundres over omkredsen - ude igen kiggede vi på the pavillonen
Fuglsang fra havesiden
og kunst??

Søndag på Lolland

Søndagen var sat af til udflugt til Lolland. Jeg var i haven efter blomster til kirkegården. Vi tog "den smukke tur" gennem Rødvig, Højstrup, Lund, Vemmetofte, Faxe Ladeplads, Roholte, Vindbyholt og langs vandet, og vi kørte på motorvejen ved Udby
På Farø gjorde vi et kort holdt- og tog lidt billeder - på det første kan man se under
Farøbroen over på den gamle Storstrømsbro
Vi kørte videre ad Guldborgsund tunnel, de havde heldigvis fået stoppet lækket *ROFL* og til Toreby Kirke med blomster til gravstedet. I kirken havde de netop afsluttet barnedåb, så vi fik lov til at kigge ind i kirken - derefter kørte vi omkring Vesterhavegaard - og til Fandens Fodspor, der var samme størrelse som Ushas fod
Natalie poserer ved siden af det fodspor, som fanden for mange år satte i denne sten på sin vej til sit hjem, der som bekendt ligger 7 mil under Radsted Kirke . . .

Besøg

Fredag ankom DDIL - DH passede min vagt i Genbrugsbutikken, mens jeg tog turen - og da vi kom retur skiftede vi. DS kom fra Herning ved 7-tiden.

Lørdag ankom Natalie, DDILs veninde fra Tjekkiet. Først kom de hjem og fik morgenmad - så kørte de på sightseeing på Stevns og sluttede af på Koldkrigsmusset med omvisning kl. 15


- og om aftenen var der "festmiddag" med champagne m.m.
Da vi var i Polen i sommer, købte vi russisk champagne med hjem - og det vakte minder hos "pigerne"

mandag den 13. september 2010

Violykke giveaway

Violykke Giveaway

torsdag den 9. september 2010

sydag

Onsdag fik jeg besøg af Vibeke og Lis. Vibeke havde en gammel quilttop, syet over "pap", som hun havde valgt at sætte fleece bagpå. Vi fik fundet 4 gamle spisestuestole frem og spændt quilten ud ved hjælp af sikkerhedsnåle.
Vibeke havde sin pistol med - og Lis ligeså, men det virkede ikke, som om det kunne holde, så vi valgte at ri også

Vi startede lige med en kop kaffe, DH stillede frokost an - og vi var færdige sidst på eftermiddagen.

Diana hyggede sig under quilten, hvor er det dejligt hver gang, nogen kommer og besøger hende. . . . .

Lis kom i tanker om, at hun vist nok også havde lignende blokke liggende et-eller-andet-sted . . . .
En dejlig dag i godt selskab!!

onsdag den 8. september 2010

måske er man godtroende

Mandagen gav også dårligt nyt om bilen.
I den nærmeste by har vi haft 2 bilforhandlere - Ford og Opel. Vi har fundet det naturligt at vælge bilmærke derefter: Gennem 25 år købte vi nærmest hvert andet år en ny Ford - først 3 Fiestaer - og derefter Escort. Vi har naturligvis også fået efterset og repareret bilerne på det autoriserede værksted, for det var vi jo sikre på . . . . Vi havde dog en række dårlige oplevelser med netop det værksted, hvorfor vi i 2000 valgte en Opel. Værkstedet virkede bedre, men jeg blev aldrig rigtigt glad for Opel, så, da Ford var overtaget som underafdeling af nye ejere, valgte vi atter Ford.
Da vi kom hjem fra Polen i sommer, var der en fejl på bilen, og vi valgte så en anden mekaniker. Han gjorde os opmærksom på, at skønt dækkene så fine ud, så havde de aldrig været sporet rigtigt, og de var helt slidt ned på indersiden. Dette var årsagen til, at bilen rystede, når den kørte mellem 90 og 100. Vi måtte så ud med en mindre formue på nye dæk.
Mandag skulle vi så have eftersyn - og mekanikeren ringede og fortalte, at bremsevæske skulle skiftes hvert andet år, og det var 3 år siden, det var sket - samt at det "store" værkstedet blot havde kigget på bremserne, for de havde ikke været skilt ad - og forøvrigt var der heller ikke skrevet i bogen ved seneste eftersyn.
Naturligvis skulle vi have kontrolleret det med bogen - men vi stolede jo på, at når vi benyttede et "stort" værksted, så var tingene i orden - vi blev klogere.

Allerede fra starten har der jævnligt været ESP fault, og jeg har ved hvert besøg på værkstedet bedt dem finde ud af, hvad der var årsagen. De skiftende værkførere har hævdet, at de ikke kunne finde noget. Fejlen har været der allerede indenfor garantiperioden - og den fejl, der er, vil koste 10.000 at rette . . .
Hvad kan man så lære af det??
Sandsynligvis ikke noget, andet end ikke at benytte det "store" værksted igen - og naturligvis fortælle det til alle, der lægger øre til det . . . .

mandag og årstid for masser af fluer og edderkoppespind

Mandag morgen startede tidligt - for tidligt kan man sige . . . .
Søndag aften - EFTER DS var kørt mod Herning i Mazdaen - kom jeg lige i tanker om, at Forden skulle til eftersyn om mandagen. Vi plejer at stille den aftenen før, men det var ligesom for sent. Jeg stillede mobilalarmen på 6.30 for at kunne være der kl. 7.30, hvor værkstedet åbner - men allerede før den tid vågnede jeg ved, at bilen blev startet. DH kørte derned til 6.30, men naturligvis var alt lukket og slukket - og han måtte gå hjem - det tog 50 timer, og han mente, at han skulle ynkes for det, men det var måske den tid, vi begge burde gå hver
dag . . . . Jeg startede med vinduespudsning i stuen - jeg plejer at klare 2 vinduer pr. dag, men havde planer om at nå alle de 5 mindre vinduer. Albert mente, jeg havde ryddet vinduet for hans skyld - og for at han kunne have et bedre overblik over, om Agnes kom - og så hurtigere kunne komme til at banke hende . . . Ved fast arbejde hele dagen nåede jeg 4 af vinduerne - det sidste plus døren klarede jeg, da jeg tirsdag kom hjem efter at have været Vestens Bedste om formiddagen . . . Denne årstid med fluer og edderkopper i massevis er ikke tiden for fine gæster - men forhåbentlig holder det nogenlunde . . . .
DH tog løg op og lagde dem til tørring på gårdspladsen

søndag den 5. september 2010

høstfest i byen

Hvor er det dog dejligt, at min fru moder rydder op, så jeg kan få en ny plads at sove på - tænkte Albert højst sandsynligt . . . .
I dag var dagen for den årlige høstfest i Renge - Jens Aage og Bente lagde have til løjerne
Vi ankom kl. 10 - DH kørte på havetraktoren - DS og jeg gik - og Dooley gik med ;o)
Vi startede med kaffe og rundstykker - der var ca. 35 deltagere i alle aldre - nogle havde børn og børnebørn med - andre forældre - og vi var så heldige, at vi år havde DS med.
Efter kaffen blev vi opdelt i hold og så gik vi i gang med de forskellige konkurrencer: Der var flødebollemaskine, minefelt, keglespil, kongespil, golf - og naturligvis skydning
Da vi var kommet gennem alle opgaverne, var klokken ca. 13.30 og vi nød den dejlige mad fra Kokken og Jomfruen - og derefter præmieoverrækning
DS vandt skydningen - en dejlig kasket

DS og jeg gik hjem ved 15.30-tiden, så han kunne komme afsted til firmaet i Herning . . . . . . '
Først senere kom jeg i tanker om, at Forden skulle til eftersyn mandag - men da var Mazdaen allerede langt væk - så mandag morgen må vi tidligt op

Hængesofa

Sidste efterår købte jeg en Hængesofa i Brugsen - det passede med mine gennem et par år opsparede bonuspenge. Man kan spørge sig selv, hvordan jeg kunne gøre det - i betragtning af vore ikke ret gode erfaringer med køb i Brugsen.
Ifølge brugsforvirringen skulle den kunne samles på 20 minutter af én mand - den mand kunne jeg godt tænke mig at møde . . . . Han bor i hvert tilfælde ikke her på matriklen
DH havde forgæves forsøgt at samle den, så da DS kom hjem, var A-opgaven lørdag at få den samlet . . . .
Det tog et par timer for 2 mand og lidt mig at samle den - men nu står den på morgenterrassen - og forhåbentlig bryder den ikke sammen, før vi har haft lidt glæde af den.
Mor og søn indvier den her . . . .
Hængesofaen er udsolgt i Brugsen, men de har stadig hynder, og dem ville jeg jo gerne have - men hvorfor pokker sætter de da ikke prisen ned, så de kan komme af med dem???
Kender de ikke til godt købmandsskab ?????