Det glemte Polen - en uforglemmelig oplevelse

Onsdag den 7. juli

Vi tog en rundtur i området og så den smukke bjergnatur, hørte områdets historie. Vi kom forbi en mængde tyrolerhuset, bygget i 1837, hvor 416 protestanter var fordrevet fra det katolske Østrig.
Første stop var i byen Myslakowice ved en stor hørfabrik, hvor vi skulle kigge og shoppe i fabriksudsalget. Det var imidlertid lukket - men på den anden side af vejen var en butik med designtøj af hør, duge og servietter, og lidt metervarer.

Der blev købt forskelligt ind

Herefter kørte vi til byen Kowary, hvor vi parken med miniaturer f kendte bygninger fra hele Nedre Slessien. Der var oprindelig 2335 slotte o.lign. i regionen, men efter krigen skulle hele Polen hjælpe til med at genopbygge Warszawa, derfor blev en del slotte revet ned og brugt som byggemateriale - en del af disse findes nu kun som miniaturer.

Frokosten fik vi i denne charmerende restaurant, med bjergånden udenfor sammen med mængder af frodige blomster. Vi fik Gullaschsuppe og denne dessertkage

Efter frokosten kørte vi til Vang kirken, den norske stavkirke, som er flyttet rundt fra Norge til forskellige steder, før den nu ligger her - billedet viser kirken i miniature

Medens nogle tog den stejle gåtur til kirken gik andre i butikker og på sightseeing

Dette er et næsten færdigbygget hotel til 1600 personer - de søgte EU om midler til at etablere en skibane, men det blev afslået!!
også husene her råber GORI

- og atter andre fik en morfar på bussens bagsæder . . . .

Næste stop var en anden bjergby - Szlarska Poreba, hvor en del tog stoleliften op til udsigtsstedet oppe i 1300 m. Der var 14 grader, så varm påklædning var et must.

Dagens sidste stop var Mineralmuseet, hvor der kunne købes krystalglas, smykker, sølv og rav - de havde desværre lukket allerede kl. 16, så det blev udsat til torsdag mor

gen

Det glemte Polen - en uforglemmelig oplevelse

Tirsdag den 6. juli
Allerede hjemmefra havde jeg set, at der ville komme regn tirdag - og Stoffer valgte da også at bytte om på programmet tirsdag/onsdag - så vi kørte til Wroclaw, Polens 4-største by. På vejen fortalte Stoffer om Polens nationalfugl, storken, som vi også så en hel del af. Den største koncentration af storke findes i den nordøstlige del af Polen. Storken bliver ca. 50 år og bygger på den samme rede hvert år - så den kan komme til at veje op til 400 kg. Mennesker vælger dog at flytte reden, hvis den bliver for tung. Den 13/8 kl. 05.47 flyver de til Marokko, Ægypten og Afrika.

Vi ankom til verdens største julepyntfabrik i byen Zlotoryja, hvor julekuglerne mundblæses/håndmales.

Sikkerhedsreglerne er noget mere lempelige end i Danmark . . . . Der var overalt en interessant lugt!

her går vi gennem lageret
Det er spændende at se, hvad der er i kasserne
Her viser Stoffer, hvordan glaskuglerne males indvendig
og her dekoreres de udvendig -

nogle bliver malet, andre vendt i skabeloner med lim og derefter dyppet i glimmer m.m.

Til slut et besøg i værkstedsbutikken, hvor der blev købt flittigt ind

Herefter gik turen videre mod Wroclaw, hvor vi besøgte
Raclawice Panorama, Polens nationale klenodie, som er ét maleri, der beskriver fra det i Polen berømte slag ved Raclawice den 4. april 1794, hvor Polen forsøgte at genvinde sin uafhængighed. Polakkerne vandt slaget, som her beskrives - men fik vandt ikke sin uafhængighed - hvilket ikke skete før 1946.
Maleriet måler 15 x 114 m og blev malet i løbet af 9 måneder fra august 1893 til maj 1894 og opsat i en jern-jotunde i byen Lwów, og blev et tilløbstykke. Under 2. verdenskrig blev maleriet pakket sammen, og endelig igen 14. juni 1985 opsat i Wroclaw (Breslau)
Panoramaet er meget levende, og det er vanskelligt at se, hvor det begynder og ender. Stoffer havde foranlediget dansk tekst, som gjorde det muligt for alle at følge med i slaget.

I nærheden af Panorama er mindesmærket for de 20.000 officerer og soldater, som i foråret 1940 i Katyn skovene blev skudt i hovedet med tyske våben, hvorfor man i mange år troede, at tyskere stod for udåden - mens det var russere - og det sværd, dødens engel står med har da også det russiske tegn. Det var for at mindes dette, at Putin den 7. april i år mødtes med den polske ministerpresident. Putin og den polske president hadede hinanden, og Lech Kaczynski blev ikke inviteret. Det blev han som bekendt så forbistret over, at han i hast samlede 96 personer, og et par dage senere fløj dertil - med det tragiske resultat.
Derefter gik vi mod byens torv og rådhus - og så holdt det op med at regne småt!!

Der var egen frokost, og vi kom tilfældigvis ind på en restaurant, hvor der var pizza på menukortet.

her står vi så i regnvejret
og venter på, at vores bus ankommer for at køre os hjem igen

Det glemte Polen - en uforglemmelig oplevelse

Mandag den 4. juli
Af hensyn til køre/hviletids bestemmelserne var der ingen bus. Vi samledes uden for hotellet kl. 10 og gik først til den russisk-katolske kirke. Efter 2. verdenskrig blev Polen atter et land, og de tyskere, der boede i området, blev deporteret til Tyskland, og polakker fra den østlige grænse blev tvangsflyttet hertil, derfor er der en lille meninghed.
Derefter gik vi til Barmhjertighedskirken, der blev opført af tyskere som en kopi af en Stockholmsk kirke (?) efter 30-årskrigen - den sidste religionskrig mellem katolikker og protestanter.

Derefter gik vi på "bagsiden", hvor det var så som så med restaurering/ reparation/vedligeholdelse af husene.
Her står vi foran en kommuneskole, med Polens symbol: den hvide ørn.
Der er 6 års skolegang, derefter 2 x 3 års gymnasie. I skolen siger man "DE" og HR

Herefter gik vi mod torvet, passerede denne sporvogn, hvor der var kiosk og salg af postkort MED frimærker . . .
og hvor vi holdt en lille drikke-pause, før vi gik videre mod kræmmermarkedet

Der var gang i et talentshow for børn på torvet.

Det glemte Polen - en uforglemmelig oplevelse

Søndag den 3. juli 2010
Så var tiden atter kommet, hvor vi skulle på bustur med Stoffer - denne gang til det sydvestlige Polen, hvor Hotel Europa i Jelenia Gora skulle være vores base (og eneste hotel denne gang).
Vores bus denne gang var polsk ligesom chaufføren Richard - også kaldet Sten . . . .
Vejret var varmt og solrigt, men bussen var 5-stjerne og kølig - og med et teststrikketøj bliver tiden jo aldrig lang - og Stoffer bidrog også til underholdningen . . .

Der var opsamling i Lellinge, Rønnede og afkørsel 41/Vordingborg - og så gik det ellers i fuld fart - med færgen kl. 11, i Rostock kl. 13 og første stop kl. 15.30. Der var lidt vejarbejde på vejen. Næste stop var først i Polen (DH klagede over for få rygepauser).
Vi nåede hotellet kl. 21, og før vi kom ud af bussen, var vore kufferter kørt ind på hotellet. Her havde elevatoren dog fået hedeslag og nægtede at fungere, men kufferterne blev båret til vore værelser, og vi andre gik op (det havde vi da kun godt af efter den lange bustur.
Morgen- og aftensmad var inkl. hver dag på hotellet. Aftensmaden bestod af 3 retter, startende med en suppe uden smag - og slut mestendels is og/eller jordbær - og der var kaffe med høflig selvbetjening.

På vejen kom Stoffer med diverse informationer, uddelte en liste med polske ord - og der var 13 spørgsmål om Polen. Vi svarede rigtigt på de 11 - kunne ikke landetelefonkode og hvor mange børn kvinder i gennemsnit får - men vi vandt hver en spændende T-shirt hver med storke på (Polens nationalfugl er storken).

Jelenia Gora ligger i Sudeter bjergene, tæt ved den tjekiske grænse og nær den tyske. Byen har ca. 98.000 indbyggere, og betegnes ofte som Sudeternes Perle. De første optegnelser stammer fra 1108, og fik før 1288 tildelt købstadsrettigheder. I 1392 kom byen under tjekkisk styre, i 1527 under østrigsk styre og efter den blodige 30-års krig under tysk styre.