Det glemte Polen - en uforglemmelig oplevelse

Torsdag den 8. juli
Som nævnt var første stop på dagens tur mineralmuseet - der blev da solgt noget, men de øreclips, jeg lige faldt for, havde ikke sølvclips, men indeholdt sandsynligvis nikkel, og så var den idé jo nærmest død. Vi kørte videre til en af områdets dæmninger. I perioden 1898-1921 blev der bygget 3 dæmninger. Denne var 62 m høj og 200 m lang og dermed den næstlængste. Vandet er 12 m dybt og indeholder 50 mill m3 vand. Det var på den tid et teknologisk vidunder, bygget af beton.

Elværket indeholder 6 turbiner
Dagens "undervisning" var russisk champagne

Vi kørte derefter til en privat have. Ejerne bor i Jelenia Gora og er hhv. guldsmed og keramiker. Huset var bygget af en tysker, af meget dårlige materialer og i dårlig stand, da de købte det for 10 år siden. Barbara har egenhændigt opbygget den meget specielle have.
Stoffer var tilfældigt kommet forbi for et par uger siden med et rejseselskab. De stoppede og spurgte, om de måtte kigge på haven udefra - men blev inviteret inden for.

Parret havde en drøm om bed and breakfast - og haven ville jo være meget inspirerende for et malerhold,

selve huset er ført tilbage i tiden, og der er samlet rigtigt mange ting, som er placeret overalt - her er Barbara i køkkenet, hvor hun havde bagt 3 forskellige kager - og brød til et stykke pølse og en skive skinke, som var vores frokost

Stue

værelserne ovenpå

Eftermiddagen var fri, og vejret fint, så det blev torvet med de mange caféer, der lokkede.

På torvet er opstillet Neptun for at velkomme oversøiske handelsrejsende
Så var turen ved at være forbi - fredag morgen kl. 5 var der vækning, kl. 5.30 pakning af bussen, morgenmad og afgang 6.30 for at nå færgen kl. 15 - vi var hjemme ved 19.30-tiden . . . .

Det glemte Polen - en uforglemmelig oplevelse

Onsdag den 7. juli

Vi tog en rundtur i området og så den smukke bjergnatur, hørte områdets historie. Vi kom forbi en mængde tyrolerhuset, bygget i 1837, hvor 416 protestanter var fordrevet fra det katolske Østrig.
Første stop var i byen Myslakowice ved en stor hørfabrik, hvor vi skulle kigge og shoppe i fabriksudsalget. Det var imidlertid lukket - men på den anden side af vejen var en butik med designtøj af hør, duge og servietter, og lidt metervarer.

Der blev købt forskelligt ind

Herefter kørte vi til byen Kowary, hvor vi parken med miniaturer f kendte bygninger fra hele Nedre Slessien. Der var oprindelig 2335 slotte o.lign. i regionen, men efter krigen skulle hele Polen hjælpe til med at genopbygge Warszawa, derfor blev en del slotte revet ned og brugt som byggemateriale - en del af disse findes nu kun som miniaturer.

Frokosten fik vi i denne charmerende restaurant, med bjergånden udenfor sammen med mængder af frodige blomster. Vi fik Gullaschsuppe og denne dessertkage

Efter frokosten kørte vi til Vang kirken, den norske stavkirke, som er flyttet rundt fra Norge til forskellige steder, før den nu ligger her - billedet viser kirken i miniature

Medens nogle tog den stejle gåtur til kirken gik andre i butikker og på sightseeing

Dette er et næsten færdigbygget hotel til 1600 personer - de søgte EU om midler til at etablere en skibane, men det blev afslået!!
også husene her råber GORI

- og atter andre fik en morfar på bussens bagsæder . . . .

Næste stop var en anden bjergby - Szlarska Poreba, hvor en del tog stoleliften op til udsigtsstedet oppe i 1300 m. Der var 14 grader, så varm påklædning var et must.

Dagens sidste stop var Mineralmuseet, hvor der kunne købes krystalglas, smykker, sølv og rav - de havde desværre lukket allerede kl. 16, så det blev udsat til torsdag mor

gen

Det glemte Polen - en uforglemmelig oplevelse

Tirsdag den 6. juli
Allerede hjemmefra havde jeg set, at der ville komme regn tirdag - og Stoffer valgte da også at bytte om på programmet tirsdag/onsdag - så vi kørte til Wroclaw, Polens 4-største by. På vejen fortalte Stoffer om Polens nationalfugl, storken, som vi også så en hel del af. Den største koncentration af storke findes i den nordøstlige del af Polen. Storken bliver ca. 50 år og bygger på den samme rede hvert år - så den kan komme til at veje op til 400 kg. Mennesker vælger dog at flytte reden, hvis den bliver for tung. Den 13/8 kl. 05.47 flyver de til Marokko, Ægypten og Afrika.

Vi ankom til verdens største julepyntfabrik i byen Zlotoryja, hvor julekuglerne mundblæses/håndmales.

Sikkerhedsreglerne er noget mere lempelige end i Danmark . . . . Der var overalt en interessant lugt!

her går vi gennem lageret
Det er spændende at se, hvad der er i kasserne
Her viser Stoffer, hvordan glaskuglerne males indvendig
og her dekoreres de udvendig -

nogle bliver malet, andre vendt i skabeloner med lim og derefter dyppet i glimmer m.m.

Til slut et besøg i værkstedsbutikken, hvor der blev købt flittigt ind

Herefter gik turen videre mod Wroclaw, hvor vi besøgte
Raclawice Panorama, Polens nationale klenodie, som er ét maleri, der beskriver fra det i Polen berømte slag ved Raclawice den 4. april 1794, hvor Polen forsøgte at genvinde sin uafhængighed. Polakkerne vandt slaget, som her beskrives - men fik vandt ikke sin uafhængighed - hvilket ikke skete før 1946.
Maleriet måler 15 x 114 m og blev malet i løbet af 9 måneder fra august 1893 til maj 1894 og opsat i en jern-jotunde i byen Lwów, og blev et tilløbstykke. Under 2. verdenskrig blev maleriet pakket sammen, og endelig igen 14. juni 1985 opsat i Wroclaw (Breslau)
Panoramaet er meget levende, og det er vanskelligt at se, hvor det begynder og ender. Stoffer havde foranlediget dansk tekst, som gjorde det muligt for alle at følge med i slaget.

I nærheden af Panorama er mindesmærket for de 20.000 officerer og soldater, som i foråret 1940 i Katyn skovene blev skudt i hovedet med tyske våben, hvorfor man i mange år troede, at tyskere stod for udåden - mens det var russere - og det sværd, dødens engel står med har da også det russiske tegn. Det var for at mindes dette, at Putin den 7. april i år mødtes med den polske ministerpresident. Putin og den polske president hadede hinanden, og Lech Kaczynski blev ikke inviteret. Det blev han som bekendt så forbistret over, at han i hast samlede 96 personer, og et par dage senere fløj dertil - med det tragiske resultat.
Derefter gik vi mod byens torv og rådhus - og så holdt det op med at regne småt!!

Der var egen frokost, og vi kom tilfældigvis ind på en restaurant, hvor der var pizza på menukortet.

her står vi så i regnvejret
og venter på, at vores bus ankommer for at køre os hjem igen