onsdag den 30. juli 2008

I am a
Snapdragon

What Flower
Are You?

You Are a Snapdragon
"Mischief is your middle name, but your first is friend. You are quite the prankster that loves to make other people laugh."

søndag den 27. juli 2008

sommerhus

Tirsdag gik det så løs:
Gert startede med at male skorstenen, og vi har nu strandens hvideste skorsten :-) - derefter kastede han sig over taget, der først skulle lappes i alle huller og jeg gik i gang med at skrabe løs maling af vinduerne.
Efter forsigtigt at have fjernet al løs maling og det meste kit - tog jeg grovere midler i brug - nemlig en elektrisk sliber - derefter fik alle vinduer en omgang Gori grundingsolie. Da det var tørt, begyndte jeg at kitte - der var rigtigt mange kanter at kitte!!!
Onsdag morgen tidligt fortsatte jeg med at kitte vinduerne - Jeg havde selv købt en bøtte linoliekit, men for en sikkerheds skyld havde DH købt endnu en bøtte - den var brun - men det ses ikke, når først det er overmalet med blåt. Næh, måske ikke på den side - men indvendig, tjaaa - så lærte man det!!! Jeg fik da brugt rub og stub af begge bøtter kit til vinduerne.
Jeg var så nødt til at køre til XL Byg i Otterup efter maling - jeg medbragte en "skal", så jeg fik næsten samme farve igen - for, som min far i sin tid sagde, sommerhuset er "blåt til lyst".
Hvert år er der en patchworkudstilling i Dyrup Kirke - Dyrup, sagde hende, der er født i Grønnegade, Odense - det ligger da ikke langt fra Otterup - lige oppe i Næsby - så der kan jeg lige smutte ind og kigge!!! - jeg skal så lige fortælle, at Dyrup ikke ligger i Næsby - Dyrup ligger langt ude ad Faaborgvej - så lige og lige - men jeg fik set udstillingen - en del nydelige restetæpper o.lign - ikke meget nyt under solen - men nydeligt! Her er et par quilts fra udstillingen - først Agnete Holm Larsen leg med 9-patch - også kaldet hidden 9-patch - og nederst Lone Olesen's restetæppe, hvor hun har brugt en del silkerester.
- og når jeg så alligevel var ved Odense, så kørte bilen af sig selv lige op til GarnBixen i Søndergade, hvor jeg fik købt strømpepinde i 2,5- jeg havde mistet den ene, da Silje prøvede de ikke helt færdige spiralsokker - så nogle spændende nye (mestendels Marianne Isager) strikmodeller - og ikke mindst fik en fornuftig snak om strik - og var i Tørresø igen ved 14.30 tiden, så jeg nåede at kitte færdig og male alle vinduer første gang.

'For lige at illustrere nødvendigheden i at male, er her et billede af før og efter maling - jovda - det pynter. Jeg glemte lige at fortælle, at Gert tirsdag også fik malet med cempexo - det var noget, der pyntede. Gert fik spredt asfalt/tagtæt over hele taget, så nu er det forhåbentlig tæt - og vi kan gå i gang indendørs.
Torsdag aften kørte vi atter mod Stevns - det var dejligt med 3 hele dage, hvor vejret bare var med os - og nu har vi da ikke det hængende over os.

Fredag var mit livs sidste feriedag - underligt, at der nu ikke længere er brug for min arbejdsindsats - dvs. jeg er trods alt ønsket en gang imellem efter behov, det er da altid noget.

Sommerhus

Mandag kørte vi i styrtregn mod Fyn - vi (læs DH) planlagde egentlig at køre kl. 13, men jeg fik ikke lige nusset mig færdig, pludselig var der en hel del ting, der liiiige skulle gøres - og i sidste øjeblik opdagede jeg, at jeg søndag kun havde ordnet ribs'ene - og stikkelsbærrene lå stadig og ventede på nipning, pakning og frys - der blev også 2 kg af dem!!! - så klokken blev 14.30, før vi kom afsted. Jeg havde puttet GPS'en over i Mazdaen og ville følge anvisningerne mod Tørresø - det blev dog lidt vidtløftigt - men jeg fik da genset Risingeskolen, hvor jeg gik fra 1-5 klasse, fordi vi i første klasse boede på Kærmindevej. Den gang var der marker - det er der ikke mere!!!!
Via Bredstegade, hvor Rikke, Silje, Kaya og Ted bor indtil de flytter i eget hus, kom vi til Tørresø, hvor vi landede så sent, at der var dømt afslapning!!

sommerkjole til Silja


På vej til sommerhuset i mandags kørte vi gennem Bredstegade i Odense, og jeg fik afleveret sommerkjolen til Silje. Opskriften er fra et 7-8 år gammelt Hendes Verden - og garnet er bomuld fra Brugsen m.fl.

søndag den 20. juli 2008

høsttid

I går var vi til vennetræf i sommerhus i Råbylille Strand på Møn - held i uheld havde Gert tirsdag glemt sin uundværlige stok i Askeby, så den kunne vi hente på vejen derned - Kameraet var med - men blev ikke brugt hele dagen - men da vi kørte hjem over Mønbroen, var der en fin solnedgang.

Planen var at køre til Fyn i løbet af søndag eftermiddag/aften, men der blev lovet rigtigt meget regn, så vi valgte at vente til mandag. Regnen havde dog så travlt, at den kørte tør sidst på formiddagen - og jeg benyttede eftermiddagen til at få plukket stikkelsbær og røde ribs. Efter en hel eftermiddags plukning var der 4 kg ribs.
Derudover spiste vi de første nye gulerødder - og de første revne mini-squash - lækkert! lækkert!

lørdag den 19. juli 2008

Wedding Quilt

Nu går det virkelig ikke længere - 080808 nærmer sig med raske skridt - og jeg skal i gang med at sy de lovede blokke til signering af gæsterne.
Stoffet er indkøbt, og falder forhåbentlig i brudeparrets smag.

Ved EB-Meeting i Kalifornien, Kiel, havde jeg i 2005 og 2006 disse blokke med - og de blev signeret af deltagerne.
Blokkene blev syet til en bordløber.



Stjerne er også en mulighed - lyse stjerner på mørk bund - det er jo en nem løsning til at begynde med, idet jeg blot skal medtage firkanter :-)
- og så er der favorit (min) løsningen med snowball og nine-patch

Så blev jeg færdig med noget strik

For nogen tid siden blev jeg færdig med min Bitte/Etta bluse, design: Else Schjellerup - strikket i Dunlin. Blusen blev startet i juleferien på Maldiverne med hjælp fra Webstrikkere. Jeg var - som altid - bange for, at den ikke skulle blive stor nok til mig - dermed blev resultatet lidt for "casual" for mig - det hjælp dog med en elastiktråd i den bageste kant. Jeg har også investeret i noget gult Dunlin, hvor planen var at strikke endnu en bluse som denne - men inspireret af Ingeborg er jeg gået i gang med zig zag

Jeg er også - endelig - blevet færdig med min Karen Noe sommerbluse - kittet blev købt i Vissenbjerg - og jeg strikkede lidt om kap med garnet til sidst - men der blev nok. Den har dog ligget stille en tid, da der er overordentligt meget montering, idet alle kanter skal sys til - men på Møn i tirsdags blev den gjort færdig - dejligt!
og så er jeg da også blevet færdig med en sommerkjole til Silje, hvis mor ønskede denne stribefordeling - spændende, hvordan den kommer til at passe.

lørdag den 12. juli 2008

New Dawn rose

New Dawn roserne er i fuldt flor lige nu. Vi har 2 på gårdspladsen - denne i den sydlige ende af stuehuset - endnu er i nordlige ende af stuehuset - og så har vi en på den anden side, op ad svinestalden.
De er alle plantet i 2002 og har vokset fint. I foråret sprang alle 3 ud - men pludselig i løbet af foråret visnede alle på den, der er på svinestalden - mystisk. Som altid lader jeg planterne stå og "sunde sig" lidt - og da jeg i går startede en invasion mod ukrudtet på gårdspladsen, opdagede jeg, at der stadig var lidt liv i den - så alt absolut vissent blev klippet af - og så er det spændende!!!

fredag den 11. juli 2008

Red Barnet Koloni

I den forløbne uge - uge 28 - har jeg atter i år stået for en koloni for danske børn, udvalgt af Red Barnet. 15 børn i alderen 7-11 år var inviteret, Marianne fra Red Barnet havde "overbooket" med en, og da jeg hørte, at Patrick, som har været med før, var på venteliste - så måtte jeg jo sige, at om der er 16 eller 17 børn gør jo ikke den store forskel. Der var 8 piger og 9 drenge - og yderligere 30 drenge var på venteliste!!

De var alle nogle meget søde børn, som naturligvis ikke var meget for at sove om aftenen, men ellers opførte sig næsten exemplarisk. I går begyndte det atter pludseligt at regne, og da jeg havde 2 snore fulde med håndklæder og badebukser - fik jeg fart på for at redde så meget som muligt - det fik en af børnene til at udbryde med stor undren "Hun kan godt nok bevæge sig hurtigt, og så i hendes alder" - jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg lige skal modtage den :-) her ser vi Gert og undertegnede i gyngen - lavet af 3 stykker flagstang.

Summer pakke til en ven


jeg må lige ile med at bringe et billede af min summer pakke, der blev sendt, mens jeg var uden computer - Jordbær er et passende tema for sommer, så det havde jeg valgt. I Roskilde - eller var det Vissenbjerg - købte jeg et mønster på denne coaster, som jeg med besvær har applikeret - jordbærblade er ikke så lette :-)


'

Fra Bonnie, Canada, modtog jeg:
S = Slip'n Grips, put these on the back of my ruler, and and it will never slip
U = Used Magazine (not very much used though)
M =Mints, to give me more energy when quilting
M = Measuring Gauge
E = Embroidery Needles
R = Red Hat for my scissors not to loose them.