Så var det tid for hjemrejse, vi forlod lejligheden kl 04.30 om morgenen - det var tåget, hvilket er uvant for Bangladesh, så Søren måtte fortælle Ali, hvordan han skulle blæse på forruden . . .Vi skulle flyve kl. 09.10, og vi stod i kø for at tjekke ind ved de skilte, der fortalte Turkish Airline - og vi ventede - man kan sige meget om Bangladesh - men dårlig information fik vi ikke!!! Vi fik ingen . . . .
På et tidspunkt tog de skiltene ned . . . .
Jeg fik hægtet mig på en ung pige, der skulle til Tyskland for at læsej 3 år - en yngre, der skulle besøge sin søster i Stockholm - samt en mand, der var født i Bangladesh, og som sammen med sin søn og datter havde besøgt sin broder
De kunne fortælle, at flyet først for nylig havde forladt Istanbul!! - så vi ventede og ventede - og ved 11.30 lykkedes det endelig at få tjekket ind og komme af med kufferterne. Vi fløj fra Dhaka kl. 16.10 - og da vi efter 8½ time ankom til Istanbul, var der 13 timers ventetid, til vi kunne komme videre til København.
Vi var berettigede til et hotelværelse, hvilket jeg valgte - det gav også ikke så lidt ventetid
- men endelig var det vores tur, og vi var en del, der blev kørt til hotel Mariot, hvor der var pyntet til jul i den helt store grad
men vi fik et værelse og 4-5 timers søn - og ikke mindst et morgenbad. Kl. 06.30 var der morgenmad - lækkert
- og kl. 7 kørte bussen os til lufthavnen
og herefter var der blot 2½ time flyvning til København, hvor vi til vores overraskelse også genså vore kufferter . . . .
Inden vi var helt hjemme var der gået 40+ timer - det er godt nok den længste rejse, vi har oplevet - og det tog os mange, mange dage at komme os over den oplevelse- og Turkish Airline - det bliver for fremtiden absolut et NEJ!!! fra mig
