En veninde i Frederikshavn mistede sin mand den 6. januar. På QuiltSkandinavia er der en undergruppe, Healing Hearts, hvor der organiseres at sende hjerteblokke - 6" - når et medlem har det svært - det skete også i dette tilfælde.På EngelBee gruppen sker det indimellem, at der sendes blokke med bier eller engle . .
Jeg sendte en forespørgsel ud, om nogle ville sende engle eller bier - direkte til mig - og samtidig tilbød jeg Inger at jeg ville sy hjerteblokkene sammen for hende.
Tina I Tyskland tilbød at quilte og binde - og så gik jeg i gang med at samle blokkene - først i april var toppen færdig og blev sendt til Tina. Mandag den 17. maj blev den færdige quilt atter sendt mod nord - og i dag ankom den til Frederikshavn.
