Vi var inviteret til juleklippedag på Druestrup Friskole i formiddag. Gemalen havde fået tid hos lægen denne dag, så jeg måtte køre alene . . . . Det startede allerede kl. 8.15, så jeg måtte atter tidligt ud af fjerene . . . . Der var optaget på nærmest alle pladser, da det røde lyn landede ;o)


Dagen begyndte med morgensang og julehistorie. Derefter gik jeg med Christoffer til hans klasse - og hurtigt derefter til køkkenet med ham og 2 andre for at lave risengrød.
Klokken 10 kom Anna forbi, og jeg gik med til hendes klasse. Her var der gang i klipperiet - og som det ses på billedet, blev der klippet røde stager med lys og masser af stjerner til vinduet.
Forældrene havde medbragt kage, pebernødder, klementiner og havregrynskugler til hygge.
Jeg fik foldet nogle strimmelstjerner - både hvide og guld!
Lidt efter middag kørte jeg hjemad igen
- lige via den faldne kvinde med vådservietter, jeg købte i går i Tiger.
Eftermiddagen gik med renskrivning af gevinstlisten samt referat.
Gemalen havde endelig hentet gran, men adventskransen blev heller ikke bundet i dag.