Viser opslag med etiketten 2012 Canada. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 2012 Canada. Vis alle opslag

lørdag den 16. juni 2012

Toronto CN Tower

 Britta og jeg havde talt meget om prisen på at komme op i CNN Tower - den var noget pebret - men endelig besluttede vi trods alt at tage derop og spise frokost - og det har jeg absolut ikke fortrudt - det var en oplevelse - medens vi spiste drejede vi ca. 1½ gang rundt og kunne se ned over hele Toronto. 14 etager oppe med elevator 61 sek. Tårnet blev konstrueret fra 1973-1976. Det er 553,33 meter højt, og er et TV- og radio-tårn


Første gang jeg så dette fly - trak jeg da godt nok vejret - man får jo tanker helt deroppe i luften - men der var en lille lokal lufthavn på øen ved havet - på et af billederne er verdens længste vej = 2.600 km.

 Dagens ret: alt godt fra havet: Muslinger, rejer, hummerhaler, krebs, laks, fiskefrikadeller samt fennikel og asparges - og det var virkeligt godt!!!

 Efter frokosten var lige tid til en lille gåtur ned til vandet og sidde i solen

16.30 kørte bussen kørte os videre mod lufthavnen først Karin, Bodil og Eva til deres hotel - de skulle først hjem søndag. I lufthavnen sagde vi farvel til Lisbeth. Vi checkede ind sammen, men flyet var mere end fyldt, så vi sad spredt. Der var bl.a. en del kinesere, som skulle på krydstogt i Østersøen - og så var vi på vej hjem og landede - ikke torsdag - men fredag, ikke godt da jeg havde et møde torsdag eftermiddag - og heller ikke kom til min vagt i genbrugen fredag eftermiddag - men hjem kom jeg da . . . . Alt i alt - En helt fantastisk oplevelse - og dejligt at være i Canada igen.

torsdag 10. maj - Toronto

Britta og jeg spiste morgenmad med Else og Elisabeth - jeg fik omelet med ost og bacon - og det var da så også det eneste ost, der var på morgen buffeten . . .
Klokken 9 var bussen pakket og vi startede mod Toronto, hvor vi ankom ca. 10.30. Winnie og Kim blev sat af ved kommende mødested - og vi andre kørte videre mod Textile Museum of Canada. Her fik vi en lang omvisning af 2 forskellige - en omvisning vi selv kunnet have klaret på væsentlig kortere tid - blot ved at læse skiltene . . .
Danseskørt fra Zambia. Bambus, plantefibre, metal flaske kapsler.
 Crazy quilt fra slutningen af 19. århundrede


 En mindre udstilling af muslimske bedetæpper. Det bedste var så absolut butikken, som havde adskillige spændende quiltbøger - men, som sagt før, kufferten var fyldt . . . .




Niagara Falls

 Vi kørte fra frokosten kl. 13.55 og videre til patchwork butikken the Patchwork Porch, hvor alle fik en goodie bag (med grimme stoffer udtrykte en af deltagerne)) - men det sete afhænger jo som bekendt af øjnene, der ser det ;o) og jeg syntes om dem - som sagt før var der ikke mere plads i min kuffert . . . . jeg faldt dog for en "taske" med plast-lommer til små projekter . . .
Vi kørte hurtigt videre mod Niagara Falls, hvor Cynthia + 8 danskere blev sat af 15.45 ved båden Lady of the Mist. Efter dhonien til Padma Resort, Bangladesh har jeg overstået mine sejlerdage . . . .
Vi andre kørte videre til Hotellet, Ambassador Suites. Britta og jeg havde jo pakket, så vi kun behøvede en lille kuffert med på værelset - først kunne de store kufferter låses inde på hotellet - men senere var en anden sag . . . Britta og mit værelse var ikke rengjort!!!! - så jeg satte min lille kuffert på Else og Elisabeths værelse og vi 3 fandt en Tim Hortons, hvor vi fik kaffe - på vejen op ad bakke dertil begyndte det at storme og regne. Vi gik tilbage til hotellet og nedad og nåede det sidste "tog" ned til faldet - mens vi ventede, kom "sejlerne" op - øjensynlig en fantastisk tur!!



Else, Elisabeth og jeg tog turen ned til vandfaldet, hvor der var en fantastisk regnbue 

Det canadiske vandfald er betydeligt større end det amerikanske. Hvor herligt, hvis vi havde tid til en tur med denne ekvipage



men vi måtte tilbage efter aftensmad og Britta, som havde betalt og fået nøglen til vores værelse - og slæbt vore kufferter til værelset - øv, øv, øv - så havde det ikke været nødvendigt at pakke separat - men øjensynligt havde hotellet ikke haft mulighed for at opbevare kufferter - Strange!! Broen over til USA, hvor lastbiler ikke må kører hedder meget passende Rainbow Bridge - så måske er her tit regnbue . . .
Vi mødtes og fandt et listigt sted, hvor  jeg fik pizza og rødvin - det var da så meget tiltrængt!! - Britta og Else fik Lasagne, medens Elisabeth nøjedes med brød. Kl. 21 gik vi tilbage til vore værelser hhv. på 14. og 15. etage med udsigt over vandfaldene. Jeg forsøgte at tage billeder - men det er ikke for mit kamera.
Torsdag havde Britta været oppe tidligt og kigget ud på vandfaldet - hendes kamera er meget bedre end mit - men sådan er der så meget. Det var noget skyet - men vandfaldet er jo smukt i alle slags vejr ;o)
Jovda, Niagara kan da absolut ses mere end en gang - og i 2006 kørte vi jo hjem til Kitchener-Waterloo og sov.