Endelig kom dagen, jeg havde set frem til siden sidst, vi mødtes til strik-in
Efter al den sne, der er føget over landet, var det til det sidste usikkert, om det var muligt for os at komme frem. Fredag nat sneede det urimeligt i Jylland, og Anja, som plejer at beregne 2½ times kørsel (via Vejle), var 4 timer om at nå frem.
DH og jeg kørte hjemmefra ca. 8.30 - og med en lille afstikker i Factory Outlet

i Langeskov, nåede vi frem ca. 11.30. Jeg havde bagt rugbrød om fredagen - og købte lige på vejen lidt hjemmelavet rullepølse i Klippingeslagteren i Strøby Egede Center - Juums!!
Man skal jo føre sig frem i håndstrikket, når man har muligheden - så Lone var iført denne selvdesignede bluse - strikket i Noro Silkgarden

Anja (-53 kg) teststrikkede bandende - Connie opgav at slå op til Spidskompetance og strikkede så på Geilsk livsstykke

Sus var iført rundstykke - og denne trøje, beregnet til hendes mor - strikket af garn, hun selv har spundet (!!) - modellen er
Rasmillas Linnea som voksenJeg medbragte gotlandsk pelsuld til Lone - og fik KnitPro med hjem. Først, da jeg oploadede mine fotos, at jeg opdagede, at jeg slet ikke havde fået taget billede af Pia - godt vi skal mødes igen . . . . En uovertruffen dejlig dag i fantastisk dejligt selskab - det kan man jo leve højt på i lang tid.