På krea-møde i december fik jeg 2 poser med forskelligt garn til strik

til små piger.
I posen var en hel del nøgler hvidt garn - uden bandarole - og i forskellige kvaliteter. Hos Sanne købte jeg hendes mønster på
Fiona. Der skulle bruges 100 g til kjolen - og der var lige 100 g af noget lyserødt, blødt.
Jeg valgte en lille rest lyseblåt til striberne - og sta
rtede tirsdag aften. Jeg strikkede omkap med garnet - men tabte :-
) dvs. løb tør for lyserødt - og måtte så slutte af med striber i lyseblåt og hvidt. Jeg var færdig med kjolen torsdag aften.
Nu havde jeg fået blod på tanden og startede straks på næste Fiona - der var et nøgle gult! Klog af skade startede jeg med striber i hvid og orange - og puttede hvide striber i det gule - og mandag aften var jeg færdig med den.
I posen var også en mængde gult maskingarn - så det er jeg startet på - kald lige det samlebånd :-) Forhåbentlig er der nogle små piger på krisecentre, der bliver glade for kjolerne.
Når jeg nu lige taler om garn, jeg har modtaget fra
Rokken.dk - så er der for nyligt modtaget noget stof til at sy af til varmestuer m.m. - og det har fået midlertidig ophold hos en rokker, der skriver: Noget af stoffet kan få midlertidig opholdstilladelse i 2720 Vanløse, hvis det har interesse.Forestiller mig avisoverskrift
"Fund af større portion stoffer hos Rokker, inden det skulle fordeles rundt i landet. Den pågældende er idømt 3 måneders "håndlås" med fingerbøl.