
Inspireret af Lisbeth havde jeg medbragt pap, stofstrimler og satinbånd og fik syet disse flag.
I mangel af bedre syede jeg dem til guirlander på det røde strømpegarn
denne blog handler om lidt af hvert familie, have, hund, får, katte - strik, patchwork og broderi


Om aftenen havde Usha dækket smukt bord
I februar "døde" min computer og herefter fulgte 2 måneder uden forbindelse til verden - biblioteket blev flittigt brugt, men det er jo ikke det samme.
Mishita i legestolen - iført smockkjole og hue - huen var dog ikke en succes, da den var nem at tage af - og det gjorde hun så . . . .
Et sjældent billede i parken af Bedste og Mishita - lige så sjælden en situation, hvor farfar kører klapvognen på vej hjem fra parken - det var oftest mig, der kørte den
Her venter far og Mishita på mor, Mishita skal for første gang ud at shoppe
Nu husker jeg, hvorfor det er længe siden, jeg sidst strikkede fingerhansker . . .sikke noget pilleri
Jeg havde naturligvis medbragt rigeligt garn og adskillige opskrifter, så der blev af Brugsens gode sokkegarn strikket:
Støvler fra Hendes Verden 08/2009 og
Hverdagen blev, at DS kalde på mig hver morgen ca. 05.30, hvor han gik ned med Mishita, skiftede hende og gav hende mælk med ske. Solen stod op ca. 06.30, så vi gik hjemmefra ca. 06.15, Søren med Mishita i sele på maven samt Shenney i snor - jeg havde så A-J i snor. Vi gik en lille time, ruten lidt afhængig af tilstedeværelse af vilde hunde - som dog kunne holdes på afstand med større sten. Som regel gik vi på Gulshan Avenue, forbi parken (hvor der ikke må komme hunde og kæledyr) og ned forbi American Club hjem.
Fredag 6. december var det sønnens fødselsdag. De havde inviteret til 12 og lejet firkantet bord med dug samt stole med "kjoler" - og glas. Det koster ca. kr. 70 at leje - og så kom de og stillede op - og hentede igen næste dag. Der er fordele ved at bo i Dhaka . . . . .
Morgenmaden var Tomato & cucomber, cheese sandwich, strawberry yogurt - og vi landede 05,50 Dhaka tid. Visa on arrival USD 50 pr. person plus USD 1. Kufferterne kom rimeligt hurtigt. Vi måtte betale 2 mand, skønt kun 1 hjalp, dvs. 2 x 500TK. Søren hentede os med Mishita i sele på maven - første gang, vi så hende ;o) Søren betalte også manden, men så måtte han køre kufferterne helt ned til bilen, og hjælpe Ali med at læsse. Jeg finder vist aldrig ud at det med at betale "folk"
WWKiP - World Wide Knit in Public Årlig strik-i-offentlighed-dag - lørdag 19.& søndag 20. juni 2010