onsdag den 27. november 2013

Julehygge hos Rosquilterne

Onsdag den 20. november var der julehygge hos RosQuilterne - og der var nærmest flere deltagere, end der var plads til !!
Vi fik udleveret hvert et kit, så vi kunne sy hjerter over pap - måske bliver de færdige en dag . . . .
Der var æbleskiver som vanligt - og hyggen blev ikke mindre af, at Tante Andante havde mønstre til 10 kr/stk - samt stoffer til nedsat pris - også Susanne havde butikken med fra Dansk Patchwork Forening - og jeg fik da også købt lidt til diverese julegaver
På skolen er der også et kor, som kom ind og sang for os
En hyggelig aften - som vanligt!

huetid

 På billedet fra den 13. november kan jeg se, at nu er det huetid i Dhaka - og det bliver koldere - måske ned til 8 grader om natten, derfor satte jeg i gang med en elefanthue, som jeg tidligere har strikket til andres børnebørn
Mønster
Garn: strømpegarn fra Brugsen
pinde: rundpind 3

lørdag den 16. november 2013

sokker - igen, igen

Onsdag var jeg nået så langt på strømperne til Lene, som hjalp mig med slagtningen, at jeg tog dem med til strik på biblioteket
Desværre meldte hun afbud pga. møde - men nu er de færdige, parat til at blive afleveret næste onsdag - lige på vej til møde i RosQuilterne

Garn: Lilla Strømpegarn fra Brugsen
Pinde: lang rundpind 2½
Mønster: Froggy fra Vigdis første strømpebog

Nordisk Biblioteksuge



Foreningen Norden Stevns Lokalafdeling inviterede atter i samarbejde med Store-Heddinge Bibliotek til hhv. Morgengry og Skumringstid.   Når det er mørkest i vores lande, tænder vi et lys og læser bøger. Dette er grundidéen i Nordisk Biblioteksuge.Om mandagen er det den store højtlæsningsdag, hvor der på mere end 2000 biblioteker, skoler og forsamlingshuse rundt om i Norden og Baltikum afholdes simultanoplæsning på deres modersmål af årets udvalgte tekster.  Årets tema er Vinter i Norden. Det er valgt for at sætte fokus på den årstid, der er særligt karakteristisk for de nordiske lande. Vinteren har en særlig betydning for os i Norden og vækker stærke følelser - alt fra længsel til frustration - Hvornår kommer vinteren, som vi har ventet så længe på? - Hvornår slutter den lange vinter igen?
Vinter betyder sne, is, kulde, mørke, lys, smukke landskaber, stearinlys, ild i brændeovnen og hyggelæsning under tæppet. Vinteren ser forskellig ud, alt efter hvor man bor i Norden.
Vinteren er en tid med kontraster. Den mørkeste tid på året lyses op af sneen, der stille daler ned fra himlen og lægger sig som et smukt tæppe over landskabet. Den første sne er her! - Nu kan vi stå på ski, løbe på skøjter, køre på slæde, fiske fra isen, lege snekrig, bygge snemænd og mange andre vinterlege.
Vinteren er en perfekt tid til at tænde lys og læse en god bog.
 
Foreningen NORDEN står bag Nordisk Biblioteksuge, som for 17. gang ruller af stablen mandag den 11. november og fortsætter ugen ud. Det bliver en uge fuld af højtlæsning, udstillinger, debatter og kulturoplevelser på tusinder af biblioteker, skoler og forsamlingslokaler over hele Norden - også på Stevns.

Til Morgengry kl. 9.00 besøgte 60 børnehaveklassebørn fra Erikstrupskolen Store-Heddinge Bibliotek. Her læste Sognepræst Ingrid Salinas op – i år fra i år fra børnebogen ”Vinter hos Pulp” af Inga Borg, en svensk forfatter og kunstner. Hun debuterede i 1955 med 'Plupp och renarna'. Sidenhen har hun skrevet og illustreret 24 bøger om Plupp samt 15 andre børnebøger. 'Vinter hos Plupp' udkom i 1982. Plupp er et lille usynligt væsen med blåt hår, rød næse og orangefarvet halstørklæde.. 
Skumringstime kl. 19.00: Her læste Sognepræst Ingrid Salinas i stearinlysenes skær højt fra Tarjei Vesaas - Isslottet
Tarjei Vesaas (1897-1970). en norsk forfatter, som har skrevet romaner, noveller, skuespil og digte. Han debuterede med romanen 'Menneskebonn' i 1923. Han har udgivet 23 romaner, 4 noveller, 6 digtsamlinger og 3 skuespil og er oversat til 28 sprog. Han har vundet flere priser og blev i 1964 tildelt Nordisk Råd Litteraturpris for romanen Isslottet - en fortælling om to unge piger, om deres venskab, om ensomhed og om fællesskab.

uld- og skind indsamling

Søndag formiddag var det dagen for den årlige indsamling af uld og skind i Gotlandsforeningen Klub Sydsjælland, så lørdag eftermiddag blev brugt til at pakke skind.
Da vi slagtede, blev hvert skind lagt på en skrå plade i brændehuset, og 5 kg salt fordelt på hver skind. Nu skulle saltet så rystes af, hvert skind pakkes i en klar plastpose og lukkes forsvarligt med tape, hvorefter skindene blev pakket 2 og 2 i endnu en pose - med følgeseddel - og lukket forsvarligt med tape. Det er ikke fordi, skindene er sååå tunge - men de er ret uhåndterbare, så det tager tid - og det sker i sus og dus ved åben port til brændehuset. Her er gemalens "nye" bil læsset og klar til at køre fra matriklen kl. 10 søndag formiddag. Turen gik fint, vi var blandt de først - en god ting, da det er længere ude end der, hvor kragerne vender - og for enden af en lang vej med ringe plads til at vende. Jeg har nu prøvet at køre en dieselbil også - og vi var hjemme igen godt middag. Der var lige tid til et lille hvil, før jeg skulle på søndagsvagt i Café Stevnen

lørdag den 9. november 2013

Bryllupsdag

Lørdag den 9. november 1968 var der bryllup i Havnekirken, Rødby - med efterfølgende stor fest i Danhotel, Rødbyhavn
Gemalen kørte til byen efter denne buket - en meget stor og høj og brev buket, som jeg havde vanskeligheder med at finde en passende vase til
men det er yndlingsroserne - og yndlingsfarven: Hvid.
Eftermiddagen tilbragte jeg med at pakke skind, straks efter slagtning kommer jeg ca. 5 kg salt på hvert skind, som så suger blod o.a. ud - nu rystede jeg saltet af og pakkede hvert skind i en klar plastpose og lukkede med Manilla - og derefter 2 skind i hver sin pose med følgeseddel . . . .
Søndag er der uld- og skind indsamling i Gotlandsforeningen fra kl. 11, og vi satser på at være der fra start, så jeg kan være tilbage til min søndagsvagt i Café Stevnen - atter har jeg været deroppe og taget kage ud af fryseren :o)

Sct. Georgs Gildet i Faxe

torsdag formiddag kl. 10-13 var jeg til gruppemøde i Faxe. Vinteren emne er bondesamfundet - og dette møde omhandlede årets gang.
Preben havde tegnet på forhånd - og snakken gik livligt - indtil der var skafning kl. 12.30
Lækkert hjemmebagt rugbrød, speltbrød, æggesalat til silden, leverposteg og rødbeder - ja, sådan kan man også, når begge går på pension samtidig . . . . .
På vejen hjem nåede jeg et sygebesøg, som jeg har udsat for længe, dejligt at få en snak der. Om aftenen var der møde i Y's Men's Club Stevns - så atter en af de besatte dage.

sommerhus m.m.

Onsdag forlod vi matriklen før kl. 9 for at køre til sommerhuset, Gemalen kørte det først stykke, dvs. over broen, hvor jeg tog over, for jeg har jo kørekort til Fyn. Vi gjorde et kort stop i Bilka, hvor jeg købte frokost samt  fyrfadslys og hårvoks til sønnen - og så videre til sommerhuset. Der var et tilbud på reparation af det rækværk på sydaltanen, som stormen rev ned - og det bliver jeg nødt til at acceptere - som det er nu - er det mere deprimerende end nogensinde . . . . .
Gemalen flyttede  sommermøblerne ned og op i garagen, mens jeg pakkede pelargonier, sengetøj, fåreskind o.a., der overvintrer her på matriklen. Til slut lukkede gemalen for vandet, jeg hældte salt i toilettet - og aflæste vand og el - og så gik turen mod Odense, med stop i Stof og Stil, hvor jeg købte klart plast til lynlåsposer - de havde 4 forskellige designer, så jeg købte en meter af hver - herefter var vi på kirkegården med gravpynt og så hjemad. Jeg var hjemme ca. 17.20, fik lige en hurtig mad og kørte så til Roskilde, hvor Rosquilterne havde klare lynlåsposer på programmet - jeg fik ikke symaskinen med - men der er nu købt materialer til rigtigt mange lynlåsposer.

mere færdigt strik

Når nu Monterings-Aage alligevel var på besøg, så blev der også syet knapper i Smock kjolen - og elastik i huen var syet i hos Connie lørdag - dog en elastrik, som man strikker med - så der må en anden i på et tidspunkt.
Mønster: Fra Sys Fredens Under Et, Babystrik 0-1 år
Pind: rundpind 3
Garn: Hjerte Blend - bomuld/akryl
Størrelse: 6-12 måneder
Forhåbentlig passer størrelsen, når jeg ankommer, og Misha er 7 måneder.
også i sættet med bukser og overdel, strikket og hæklet blev der syet knap i - så mangler bare en elastik i bukserne

færdig med at strikke på Samsø

Mandag formiddag var jeg en tur i Faxe. Danske Bank lukker Filialerne i både Store-Hedding og Fakse med sidste åbningsdag fredag den 8. november, så jeg skulle hente Red Barnet bøtterne. Jeg benyttede lejligheden og fik
o også købt papir og printertoner til de mange dagsordner og referater, jeg skulle  printe ud til gemalen, så han kunne sende dem "i går". Om eftermiddagen fik jeg strikket stilken færdig på jordbærhuen - og minsandten om ikke Monterings-Aage kom forbi
 Jordbærhuet var det første jeg bestilte garn til, da der blev givet "grønt lys" til at strikke - jeg bestilte Alpacca til både jordbær- og blåbærhue, men det blå er for støvet til, at det vil klæde Misha :o(
Jeg fik også syet knapper i vendestriktrøjen, som for længst er færdig - og de knapper, jeg købte hos Ingridmarie i lørdags blev syet i Samsø trøjen
Mønster: Samsø fra "kunsten at strikke en Ø" af Annette Danielsen
Pind: 3
Garn: Gotlandsk Pelsuld fra ApS tiden, en tråd lys og en tråd mørk grå - jeg tror faktisk ikke, at det blev noget hit, og den findes da heller ikke længere på farvekortet, men det bliver helt sikker et hit her på matriklen