

Vi nåede lige hjem onsdag før kl. 13, hvor gemalen skulle ringe til Gjorslev for at høre, om der var mulighed for at pigerne kunne se de 350 malkekøer på
Gjorslev. Peter Henrik ville gerne samle en gruppe kl. 14 for rundvisning, så der var hurtig frokost - og så af sted igen.
Det andet selskab var en del damer, der alle havde boet i Kina, og som mødtes stadig, også nu, hvor de boede hjemme i Danmark. Peter Henrik fortalte på engelsk om Gjorslev og viste os ind. Han spillede bl.a. Für Elise for os.
Billedet her er malet af
Per Jørgensen, som også illustrerede de danske Harry Potter bøger - manden i forgrunden ligner i umiskendelig grad Peter Henrik Tesdorf. Besøg på Gjorslev er altid en oplevelse - og det var ikke mindst trappen ned - ikke lige den højde, jeg har det bedst med.
Vi fik også den oplysning med, at Michela Petri flytter ind i Sydfløjen - og at
Charlotte Blay skriver på en bog om spøgelser på Gjorslev.
Efter rundvisningen i slottet fik vi lov at gå en tur ud i parken -
Efter besøget kørte vi en tur ned til Gjorslev Bøgeskov - og gik lidt ud på molen - og et kig ind mod
traktørstedet

En dejlig dag, fyldt med oplevelser - også for pigerne.
Torsdag formiddag afløste jeg atter i Kirkens Korshær Genbrugs Butik - og var hjemme i tide, for at pigerne kunne komme på rundvisning på Boeshøj kl. 15. Pigerne havde om formiddagen på opfordring vasket noget tøj - og plukket stikkelsbær.
Torsdag morgen kastede jeg håndklædet i ringen og bestilte en ny
opvaskemaskine
- atter Siemens - kunne leveres fredag formiddag - men den er besat:
Gemalen til øreskylning 10.30, Nørregade kl. 12 - og Kirkens Korshær
Genbrugs Butik kl. 13.30-17
- så forhåbentlig bliver det mandag formiddag, før vi kører pigerne videre til Fuglebjerg, hvor yderligere 2 uger venter. Først 2 uger i Vig, så 2 uger hos os og så Fuglebjerg . . . Forhåbentlig giver det dejlige points i deres uddannelse ;o)